Årets Pressefoto 2019 er i gang.
”Så er der flydende popcorn” siger Lars Lindskov og smider nogle sodavand og øl på bordet. Det er næsten også som at være i biografen. Storskærmen er oppe på Gammel Strand og det er tid til at se alle bidragene for Årets Pressefoto 2019 igennem. Der screenes for om reglerne er overholdt. Det kunne f.eks være om billederne er fotomanipuleret eller om nogle har skrevet deres egen byline i billedteksten.
Som bestyrelsesmedlem er dette en dejlig måde at være sammen med kollegaerne i bestyrelsen på. Vi arbejder intens i disse døgn for at få dommerdagene til at køre. Går det som de andre år bliver man helt højt af at se alle de gode billeder og videoer. Det er årets inspiration. I år er der 166 deltager i konkurrensen fordelt på 35 TV/web indslag og 2678 billeder. I går og i dag går tiden med klargøring og i morgen er det så dommernes tur til at udvælge de billederne og TV/web indslagene, som skal hyldes i Den Sorte Diamant d. 6 marts klokken 13.
Vi vil de næste dage være aktive på Instagram, Twitter, Facebook og hjemmesiden for at informere jer om slagets gang. En af de ting vi har i ærmet er, at præsentere de folk som bagved gør en stor indsats i disse dage. Så selvom vi ikke fortæller hvem vinderne er, så følg gerne med på de forskellige platforme.
Kommentarer