Årets Pressefoto 2019: De studerende nupper priserne ved Årets Pressefoto
Hun var den eneste der blev kaldt op i rampelyset to gange. To priser skulle hun nemlig modtage.
Dagens første pris var Årets Nyhedsbillede, Danmark – og dagens sidste pris var traditionen tro, Årets Pressefoto.
Af Martin Lehman
Motivet i de to kategorier var det samme, nemlig direkte øjenkontakt med en af Godhavnsdrengene, som får et knus af Statsminister, Mette Frederiksen.
Men hun, som ellers havde fortjent det, fik ikke noget kram af Statsministeren – end ikke et håndtryk, blev det til.
Men Statsministeren lagde dog kort sin hånd på hende arm, mens blitzlyset kastede sig over hende.
Corona frygten havde i minutterne inden åbningen af Årets Pressefoto, fået Statsministeren, til at anbefale aflysninger af arrangementer i Danmark på mere end 1000 mennesker og anbefalingen gik også på at droppe håndtryk og kys i det offentlige rum, men heldigvis var der kun plads til det halve i Dronningesalen, og de rettede alle blikket mod hende, og hende som hun nu ikke kunne kramme.
Og hun – altså ikke statsministeren, men dagens midtpunkt, fik nærmest kvalme midt i alt det ståhej, der opstod omkring hende. Men, mest af alt var hun stolt og glad, mens journalisterne hev i hende.
Alle ville havde fat i hende: fotojournaliststuderende Sarah Hartvigsen Juncker. Kvinden, som åbnede og lukkede ballet i Dronningesalen – og der som den første i historien, sikrede Dagbladet Information den fornemste pris, nemlig Årets Pressefoto.
Det blev ikke mindst billedredaktør på Information Sigrid Nygaard meget glad for.
”Sarah havde kun været i praktik hos os i ca. en uge, da jeg sendte hende ud for at dække opgaven om undskyldningen til Godhavnsdrengene. Jeg sagde til hende at hun skulle holde fokus på dem som fik undskyldningen, og ikke på Statsministeren. Og det gjorde Sarah”, siger Sigrid.
Selv betegner Sarah sit billede som et klassisk pressefotografi. Det var det, af hende indsendte billeder hun havde størst forventninger til, men at det ligefrem blev Årets Pressefoto, havde hun ikke regnet med. ”Måske vinder jeg på øjenkontakten,” siger Sarah.
"Jeg bliver så nervøs"
Også vinderen af kategorien Årets Pressefotograf, Asger Lagdegoged, der er fastansat på Berlingske, bruger ordet klassisk om sine billeder, når han bliver spurgt ind til stilen i de billeder han vinder med i år, sammenlignet med vinderne sidste år. ”Det kan være nok så flot og fantastisk med flot form, de billeder vi fotografer laver, men det er altså indholdet, det handler om,” siger Asger, og fortsætter – ”jeg er særligt glad for juryen i år lagde vægt på billedteksterne, som er med til retfærdiggøre billederne som vinder.”
”Jeg håber du hørte det, Mette,” rungede det ud i højtalerne, så det nærmest kunne høres uden for salen. Ordene kom fra Søren Pagter, leder af fotojournalistuddannelsen. Og Mette, altså statsministeren kunne godt høre det, som Søren havde sagt, nemlig en hel masse om at det på den ene side er skønt, at mange af hans studerende vinder så mange priser, men på den anden side, er det også lidt uskønt, at hans elever kan tage halvdelen af de priser, der blev uddelt på festdagen for fotojournalistikken i Danmark. Det er et demokratisk problem og det bunder i bl.a. i økonomi. Hvorfor er der ikke bedre økonomiske forhold i Danmark for at skabe dokumentar fotografi, som der fx er for dokumentarfilm, spurgte Søren Pagter ud i Dronningesalen. Men han fik ikke noget svar. Men han vidste at der sad ca. 1000 øre i salen, og de kunne alle høre.
Men ud over Søren Pagter, udnyttede ingen andre deres taletid i rampelyset, til at sætte ord på det som vi fotografer brænder for. Over en pindemad, efter rampelyset er slukket reflektere Asger Ladefoged over det, og forklare at han virkelig har mange tanker og følelser inde i sig, når han står der på talerstolen med en pris i hånden, og han ville ønske at han kunne får det formuleret. ”Men jeg bliver så nervøs, når jeg står der i rampelyset,” siger han, helt roligt.
Søren Pagter påpeger også at hans studerende ofte bliver meget overvældet, når de får en pris. ”De er unge og synes måske ikke de bør tage telerette, når de står der med deres pris”, siger Søren, og fortsætter sin tanker omkring det at det der faktisk bekymrende ham lidt, nemlig at hans studerende kan nuppe halvdelen af priserne, på en dag som i dag. ”De etablerede medier skal helst være stærke, det er jo bl.a. der hvor mine studerende skal ud, når de ikke længere er studerende. Det er ikke entydigt godt at så mange studerende vinder så meget i dag”, slutter Søren Pagter af.
-------------------------------------------
ÅP Regler & retningslinjer
https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/regler-retningslinjer
ÅP kategorier
https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/ap-kategorier
ÅP Rettigheder
https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/ap-rettigheder
ÅP Spørgsmål og svar
https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/aap-spoergsmaal-og-svar
ÅP Dommere
https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/nyhed/dommerne-i-aarets-pressefoto-2020
ÅP Deltag
https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/deltagelse-i-aarets-pressefoto-20202021
ÅP-Quick guide 2020 (dropbox)
https://www.dropbox.com/s/1ysh7ppucbrm7v6/%C3%85P2020-%C3%85P-2020%20Praktisk%20info%3A20201130-2.pages.pdf?dl=1
Kommentarer