Årets Portrætserie
Vinder er fotojournaliststuderende Laura Bisgaard Krogh & Andreas Haubjerg. Begge fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
“Årets vinder går til noget så særligt som at ansigt vi ikke må se”, indleder prisuddeler Sisse Stroyer.
To glade prismodtager kom på scenen.
“Det kræver personligt mod at stå frem. Vi har været så heldige at møde nogle unge kvinder der turde gøre det. Så først og fremmest vil vi sige tak til dem”, takkede prismodtager Laura Krogh.
Juryens begrundelse
Fotograferne har været interesseret i disse mennesker, det kan man mærke i billederne, og man læser det i billedteksterne. Det er et svært emne, for vi kan i sagens natur ikke møde dem ansigt til ansigt. Men Laura Bisgaard Krogh og Andreas Haubjerg har valgt præcis den rette balance mellem melankoli og poesi, der giver meget stemningsmættede billeder – og respekt for de fotograferede, så de ikke fremstår som ofre. Respekt er i det hele taget kodeordet, mente dommerne. Billederne manipulerer ikke med vores følelser, for fotograferne har selv haft modet til at være der og mærke personerne, og det går videre til os. Her anerkender og ser man en gruppe mennesker, hvis identitet man samtidig er nødt til at skjule. Så selvom det er anonymiserede billeder, mærker vi dem alligevel meget, fordi de ikke er “fotograferede”, men følt. Det er et liv bag lukkede døre, men en vigtig historie at fortælle, og fotograferne gør det på bedste vis. Og det er lige præcis fotografers fornemste opgave at tage os med de steder, vi ellers ikke kommer.
Anden prisen i denne kategori gik til freelancefotograf Ditte Valente for billedserien “Mændene, der byggede metroen”.
Kommentarer