Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Årets Portræt

Vinder er freelancefotograf Lærke Posselt

Foto: Lars Horn

Lars Horn Lærke Posselt
ÅP Årets Portræt
Dato: 06.03.20
Foto: Lars Horn / Baghuset

“Lærkes fotografi er i sig selv ikke ikonisk. Men det viser et ikonisk menneske. Vi har brug for mennesker der gør noget. Og vi har brug for fotografer til at lave fotografier af disse personer på en stærk måde”, sådan indleder prisuddeler fotochef fra Politken Thomas Borberg.

“Tusind tak”, var den berørte og præsice tale efterfølgende fra Lærke Posselt

Juryens begrundelse

 

Billedet af Greta Thunberg er på alle måder klassisk, mente juryen. De var helt enige om billedets kvaliteter, men diskuterede også, om det var et “tjek-billede”, der leverer præcis, hvad vi forventer. Altså at det er sådan, “vi ser” Greta. Hendes ansigt og ikke mindst hendes blik er på kort tid blevet et ikon i hele verden som et symbol på ungdommen og den tvingende, nødvendige kamp for klimaet. Det er et af de billeder, man kan huske, og samtidig er det dokumentation af en vigtig historisk begivenhed. Hun kigger lige på os og både venter på vores reaktion og afkræver et svar på, hvorfor det, der skal gøres, ikke bliver gjort. Man er ikke i tvivl om, at hun er et stærkt menneske inde bag de brændende øjne.

 

Anden prisen i denne kategori gik til Peter Hove Olesen fra Politiken for billedet “Politiets eftersættelser”.

Foto: Lærke Posselt

Lærke Posselt Vinder af 1. prisen i kategorien Årets Portræt, Enkeltbillede ved Årets Pressefoto 2019: Alle fremtidige generationers øjne hviler på jer: “We are in the beginning of a mass extinction and all you can talk about is money and fairy tales of eternal economic growth. How dare you?". Den 16-årige svenske aktivist Greta Thunberg anklagede i sin brandtale ved FN’s klimatopmøde regeringscheferne for at have svigtet deres moralske og politiske ansvar: "The eyes of all future generations are upon you, and if you choose to fail us, I say, we will never forgive you." Thunberg har inspireret en global klimabevægelse og blev i 2019 nomineret til Nobels Fredspris, tildelt (og afslog) Nordisk Råds miljøpris og udnævnt som Årets Person af TIME. Billedet er kun til redaktionel anvendelse i forbindelse med omtale af Årets Pressefoto 2019. Billedet skal krediteres: Foto: Lærke Posselt/freelance/Årets Pressefoto 2019

Kommentarer