Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Årets Nyhedsbillede Danmark

”Netop det unikke øjeblik fortjener at blive hyldet.” Og hyldet blev det; Jens Dresling vinder Årets Nyhedsbillede Danmark.

åp

Jens Dresling ”Albertslund”: To politibetjente har trukket deres tjenestevåben, efter en af deres kolleger er ble- vet skudt ned foran Politigården i Albertslund.

Vinder: Jens Dresling, Politiken. "Albertslund": ”Billedet fanger et unikt øjeblik, som viser vores lille Danmark. Det giver os en fortælling om to mennesker, der har været i politiet i mange år. Men en dag møder de ind på arbejde, og pludselig ligger en af deres kollegaer død på parkeringspladsen. Deres ansigtsudtryk og kropssprog er en historie i sig selv, og man kan mærke de to mennesker, når man kigger på dem. De ser bekymrede ud og ligner nogen, der aldrig før har trukket deres våben. Men nu er det virkelighed, og deres arbejdsliv er vendt 180°. På den måde bliver Jens Dreslings billede til et smukt eksempel på det spontane nyhedsfotografi, som kan det, nyhedsgenren skal kunne: Være til stede med et tryk i det rigtige øjeblik. Netop det unikke øjeblik fortjener at blive hyldet. Samtidig har billedet mange lag i sig både menneskeligt og samfundsmæssigt, og det er flot håndværk, hvor fotografen får lukket baggrunden godt ned.”

Nomineret: Simon Læssøe, fotojournaliststuderende Berlingske. Reality-tv-stjerner i slåskamp”:

åp

Simon Læssøe Reality-tv-stjerner i slåskamp til Reality Awards afterparty på baren Billy Booze i København. Klokken kvart i et om natten opstod der tumult blandt reality deltagerne.

”Også i denne kategori er det evnen til at være tilstede og trykke på knappen i det rigtige øjeblik, som præmieres. For først og fremmest er det det vildeste øjebliksbillede, som Simon Læssøe har taget. Der er dog også tale om et rigtig godt, velfotograferet billede, hvor fotografen formår at rydde så meget op i kaosset, at man kan se, hvad der foregår. Alle personer har et forskelligt udtryk, og man kan blive ved med at finde nye, vanvittige detaljer. Er det en relevant nyhed? Det siger i hvert fald meget om vores tid, at reality fylder så meget, og i en parallel virkelighed er dette slagsmål en stor nyhed. Desuden er det udvalgt i et år, hvor de største danske begivenheder ikke gav de bedste billeder.”

Nomineret: Søren Bidstrup, Berlingske

”Statsminister Lars Løkke Rasmussens travle dag ’på kontoret”:

  • Søren Bidstrup

  • Søren Bidstrup

  • Søren Bidstrup

  • Søren Bidstrup

  • Søren Bidstrup

  • Søren Bidstrup

”Serien om Lars Løkke, af Søren Bidstrup, er både meget velfotograferet og leverer en god fortælling om en dag i statsministerens liv. Den sidder lige i skabet, er virkelig godt fotografisk arbejde, og Løkke har helt accepteret fotografens præmisser. Serien har måske dog knap så meget nyhedsnerve, som kategorien ellers fordrer, og den mangler det unikke, spontane nyhedsbillede. På den anden side, er en statsministers liv jo en nyhed hver dag. Styrken her er, at fotografen viser os mange aspekter af ham, bl.a. hvordan han gør selv sin sildemad til en nyhed på de sociale medier. Vi ser en statsminister, der er nede på jorden, og gerne selv vil vise, at han er det. Men serien er troværdig, og man tror på, at han virkelig er så easy-going.”

Kommentarer