Årets Kulturbillede
Vinder er freelancefotograf Bo Amstrup
Lars Horn
Bo Amstrup
ÅP Årets Kulturbilled
Dato: 06.03.20
Foto: Lars Horn / Baghuset
“Noget der altid har fascineret mig i fotografiet er virkelighedens uforudsigelighed”, indledte prisuddeler Brian Karmark fra Jyllands Posten. “Indimellem opstår der de her øjeblikke, hvor virkeligheden overstiger fantasien”, fortsatte han. “Når man lykkedes med fastholde dette, bliver man stolt.”
“Det er en stor ære.. og også en lille smule frygtindgydende at stå overfor så mange skønne kolleger”, sagde bo fra salen og takkede særligt sin familie.
Juryens begrundelse
Det er et sjovt, velkomponeret, absurd og uhøjtideligt billede af Bo Amstrup, som dommerne præmierer med førsteprisen. Her møder finkulturen campingdanmark, hvor stolene er af hvid plastik og hynderne ikke fra dette århundrede. Der er noget vidunderligt absurd over afstanden mellem cellisten og tilskueren, som samtidig er meget dansk. Vi er ikke et folk, der ynder at skynde os op på første række eller trænge os på. I både billede og billedtekst er der masser af humor, og rammen er fyldt helt ud, så øjet kører rundt for at fange de mange detaljer fra de røde sko til den brudte cement.
Anden prisen i denne kategori gik til freelancefotograf Simon Læssøe for billedet “Ærgrelsens ansigt”.
Foto: Bo Amstrup Vinder af 1. prisen i kategorien Årets Kulturbillede ved Årets Pressefoto 2019: De er nok det ærligste publikum, jeg nogensinde har haft: Cellist Ida Riegels cykler 500 kilometer og giver 40 koncerter. Cyklen, der er en damemodel af den solide slags, har hun fået som transportstøtte fra Statens Kunstfond. Hele projektet går ud på at komme ud at spille for publikummer, der aldrig tidligere har lyttet til cellomusik. Ida Riegels’ egen komposition ”Månen over slotsruinen” interesserer æslerne hos Birgit Winther, men så begynder Ida Riegels på Bachs cellosuite nummer 1 i G-dur, og æslerne drysser langsomt væk fra koncertens centrum. Billedet er kun til redaktionel anvendelse i forbindelse med omtale af Årets Pressefoto 2019. Billedet skal krediteres: Foto: Bo Amstrup/freelance/Årets Pressefoto 2019
Kommentarer