Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Årets Korte Indslag, tv/web

Vinder er fotojournaliststuderende Andreas Vinther fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Foto: Lars Horn

Lars Horn Andreas Vinther
ÅP Årets korte Indslag TV/Web
Dato: 06.03.20
Foto: Lars Horn / Baghuset

“Vi er stolte over at vores studerende, kan lave historier der kan måle sig med etablerede arbejdspladser. Men det er ikke sikkert, det kun er en positiv ting. Vi har brug for stærke etablerede medier med en god økonomi til at fortælle historier, ellers kan det blive et demokratisk problem. Godt dokumentar fotografi er vigtigt for vores samfunds historiefortælling. Vi burde have en statslig fond, der støttede godt dokumentarfotografi”, indledte Søren Pagter med en slet skjult henvisning til statsminister Mette Frederiksen, der sad lige foran ham på forreste række. Herefter overrakte Søren prisen til sine egne studerende.

Juryens begrundelse

En nænsom, indsigtsfuld historie om livet med OCD, der ikke kun fortælles udefra, men også indefra. Den handler om en pige, der hver dag kæmper for at få livet og hverdagen til at fungere med en OCD, der er meget hæmmende for hende. Filmen sætter fokus på en lidelse, der er svær at forstå for udenforstående, men man får et indblik i, hvordan diagnosen styrer hendes liv, og historien bliver stærk af, at hun fortæller godt. Bag produktionen ligger der en stor indsigt i hendes liv og hverdag, for det er tydeligt, at Andreas Vinther både har sat sig ind i hendes liv og i hende og så først derefter besluttet, hvad han ville fotografere. Den er gribende i sit poetiske sprog. Næsten alt er filmet på stativ og i tableauer, hvilket netop kræver, at man ved, hvor og hvordan livet udspiller sig, så man kan træffe de rigtige valg. Når man har observeret længe nok, ved man, hvor man skal være hvornår.

Der er brugt en fin pausering, som giver ånderum og plads til følelserne. Jo mere præcis filmen er i sit sprog, desto bedre kan man sætte sig ind i hendes situation, hvor hun skal igennem en masse ritualer bare for at kunne komme ud af døren. På den måde forstår man hendes livsvilkår, og det er første skridt i retning af, at det bliver nemmere at tale om.

 

Anden prisen i denne kategori gik til freelancefotograferne Jeppe Carlsen og Jeppe Bøje Nielsen for indslaget “Vøgg69”.

Andreas Vinther & Tobias Stidse Vinder af 1. prisen i kategorien ”Årets Korte Indslag, tv/web” ved Årets Pressefoto 2020:
Inden jeg forsvinder: Jessica er 19 år og lider af svær OCD. OCD'en fylder mere og mere, og Jessica selv fylder mindre og mindre. Hun drømmer om at være fri for lidelsen, men frygter samtidig et liv, hvor det kun er hende, der er tilbage.

Videoen er udelukkende til redaktionel anvendelse i forbindelse med omtale af Årets Pressefoto 2020. Videoen må ikke distribueres eller på anden måde overdrages. Videoen skal altid krediteres: Andreas Vinther & Tobias Stidsen/Danmarks Medie- og Journalisthøjskole/Årets Pressefoto 2020.
Varighed 08:31

Kommentarer