Årets Åben Klasse, tv/web
Vinder er studerende i fotografisk kommunikation Benny Kjølhede fra Politiken
Juryens begrundelse
Årets vinder i Åben Klasse er et godt eksempel på en web-dok, der løfter fortællingen fra start til slut. Benny Kjølhede har i juryens øjne truffet nogle stilistiske valg, der med stor succes tager læseren med på hovedpersonens rejse. Helt fra start møder man et menneske, som man har sympati med, og det giver lyst til at læse historien. Den er produceret med nogle stramme visuelle valg, som både tvinger os til at tænke, og gør os nysgerrige. Der er på alle måder udvist omsorg for detaljerne i f.eks. farvevalg og de blinkende tal, der skaber en fornemmelse af nutid og aktualitet, og det er skarpt tænkt at fjerne lyden. Historien bliver aldrig sluppet, men man vender tilbage til udgangspunktet, og så får læseren noget så sjældent som et punktum, en payoff til sidst. Det er opløftende, at projektet lykkes for hovedpersonen, hvilket kun skaber endnu mere sym- og empati. Samlet set skildres en forbløffende almen sygdom på en oplysende og visuel stærk facon.
Anden prisen i denne kategori gik til Morten Lau-Nielsen fra Jyllandsposten for produktionen “Klimarejsen”.
Kommentarer