Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Årets Åben Klasse

”Der er frigjorthed, både fotografisk og i det, som serien udstråler.” Jens Juul vinder Årets Åben klasse.

  • Jens Juul

  • Jens Juul

  • Jens Juul

  • Jens Juul

  • Jens Juul

  • Jens Juul

  • Jens Juul

  • Jens Juul

Vinder: Jens Juul, freelance. "Roskilde Festival"

”Der er virkelig meget power og energi i Jens Juuls billeder af kvinderne på Roskilde Festivalen. Serien, der blev flyttet til Åben Klasse fra Reportage Danmark, er på én gang intim og nær - og en eksplosion af kraft. Der er frigjorthed, både fotografisk og i det, som serien udstråler. Fotografen har valgt en stil, som han er tro mod, og der sker noget foran kameraet, for han har været med til festen. Det er råt og lige på, uden at fotografen behøver trække et filter henover billederne eller bruge alle mulige virkemidler. Alligevel er der vitaminer i stilen og indholdet, som han har fotograferet med flash og sort-hvid, så det hænger sammen. For han har både været sammen med folk og været mentalt tilstede.”

Nomineret: Tor Birk Trads, Freelance. "Fædrelandet"

  • Tor Birk Trads

  • Tor Birk Trads

  • Tor Birk Trads

  • Tor Birk Trads

  • Tor Birk Trads

  • Tor Birk Trads

  • Tor Birk Trads

”Tor Birk Trads’ serie viser ikke lige det, vi er vandt til at se eller forventer fra Rusland. Heldigvis. For her er nogle mænd, som bryder nogle fordomme om den store russiske faderfigur. Der er en herlig kontrast og en elegant underspillet absurd humor i billederne, der fint viser mændenes kamp med den nye rolle, der læres ved hjælp af dukker og udføres i hyttesko. Stilen lægger nærmest en halvfjerdserstemning over billederne, men ikke mere end de kan bære. Det er præcist doseret til at understrege intimiteten.”

Nomineret: Mathias Løvgreen Bojesen, Fotojournaliststuderende Scanpix. Riyadh, Saudi-Arabien”:

”Dette billede fra Mathias Løvgreen Bojesen er endnu en fordomsdræber. Når man tænker på kvindernes situation i Saudi Arabien, er det et usædvanligt billede. Som de står der i fuld make-up under slørene og med alkoholfri øl ved en butik, der sælger sexet undertøj, virker det som om, de trods alt har noget power i dette undertrykte land. Man kommer til at lære dem lidt bedre at kende, og forstår, at de formår at have en fest på trods. Vi begynder at tro på, at der er nogle mennesker inde bag slørene, som har meninger og holdninger.”

Kommentarer