Årets Åben Klasse
Vinder er freelancefotograf Tobias Nicolai
“Man reagerer nærmest fysisk på denne billedserie”, indleder prisuddeler og dommer Kristine Kiilerich.
Under stor jubel fra salen kommer Tobias på scenen.
“Tak til ofrene. De har det alle sammen godt efter omstændighederne”, takkede Tobias kortfattet.
Juryens begrundelse
Vinderserien af Tobias Nicolai er teknisk meget veludført, og man er med i “krig”. Den er energisk og fuld af smadder, og dommerne mente, at serien er særlig fed her i Åben Klasse, fordi det bliver så grotesk, at der anvendes en krigsæstetik. Der er noget underligt absurd over situationen, som fotografen har fulgt præcist op i stilen. Scenerne udspiller sig i et lukket rum uden for tid og sted, hvilket er en stor styrke, som støtter det visuelle sprog. Situationen er ikke udstillet. Vi er med på legen om, at det her er ‘’det fedeste’’ og forholder os ikke kritiske til den, men må alligevel stille spørgsmålet: Hvad er mennesket for en underlig størrelse? På den måde bliver denne form for manddomsritual fuldt på linje med andre ekstreme ritualer ude i verden.
Anden prisen i denne kategori gik til freelancefotograf Kasper Løftgaard for serien “Possible”.
Kommentarer