ÅP-jubilæum fejres med 'Dagens Pressefoto'
Alle PF-medlemmer kan være med til at fejre 50 år med Årets Pressefoto. Sæt kryds i kalenderen mandag den 19. august 2024, hvor en ny fotokonkurrence løber af stablen. Alle har en vinderchance.
Bax Lindhart Anthon Unger i kampens hede.
Siden 1975 har PF hvert år hyldet Danmarks bedste fotojournalistik med kåringen af Årets Pressefoto. Det jubilæum vil vi slå et ekstra slag for - blandt andet med en helt særlig medlemskonkurrence, Dagens Pressefoto.
Alle PF'erer har mulighed for at deltage. Det er gratis at være med, og reglerne er helt enkle: Tag det bedste billede den 19. august 2024. Der er ingen kategorier.
Sådan er du med
- Du kan deltage med ét fotografi
- Billedet skal været optaget mandag den 19. august 2024 (lokal tid), Dagen er i øvrigt også World Photo Day.
- Fotoet skal afleveres til konkurrencen senest mandag den 26. august 2024 kl 20.00. Link følger
- Det er gratis at deltage
- En dommertrio kårer ét foto som 'Dagens Pressefoto', som hædres med en flot præmie
- Juryen består af Sisse Stroyer (formand for PF), Carsten Reenberg (firedobbelt ÅP-dommer og vinder i adskillige omgange, første leder af pressefotografuddannelsen, pressefotograf, tv-fotograf med meget mere) samt Christian Falck Wolff (fotojournalist, hædret for Årets Pressefoto 2023)
- Blandt alle indsendere trækkes der lod om flotte præmier.
Billederne fra Dagens Pressefoto vil blive offentliggjort i forbindelse med fejringen af 50-året for Årets Pressefoto fredag den 7. marts 2025.
Deltagerbetingelser:
Billedet skal være optaget på selve konkurrencedagen den 19. august 2024. De tekniske krav er de samme som til Årets Pressefoto, det vil sige 6000 px på bredeste led, 8 bit .jpg
Følg med på PF's hjemmeside, når dagen nærmer sig, hvor der kommer mere praktisk info om konkurrencen.
Kommentarer