ÅP: Intet afgjort endnu
Dommerholdene gik til frokost hver for sig mellem kl. 13 og 14, men én ting havde de til fælles: Ingen kategorier er lukket endnu.
Der er både blevet grinet og diskuteret højlydt i begge rum igennem formiddagen da dommer gik i gang med at gennemse det indsendte materiale til Årets Pressefoto. Hos TV/WEB fik de set alt igennem i kategorien "Korte Indslag" og hos Still-dommerne kom de igennem flere kategorier, men intet er lukket eller afgjort endnu.
Frustration før frokost
Det var ikke sulten eller sukkerniveauet der drillede still-dommernes syn. Det var den projektor der viste nogle af billederne i en lidt forkert farvetone. Heldigvis er Vagn Ebbe Kier en fast del af holdet der afvikler dommerdagene så han kunne hurtigt træde til med en kalibrering. Projektoren var blevet efterset i går, men drillede alligevel lidt, dog var det ikke noget der ikke kunne løses med det samme.
351 minutter levende billeder
Hos TV/WEB dommerne går der lidt tid før en bedømmelse kan falde. De skal nemlig se et totalt af 5,5 times video igennem før de har dannet sig et overblik over det indsendte materiale. Dertil kommer evt. andre produktioner i åben klasse.
Kommentarer