ÅP dommer Tina Enghoff: "Jeg vil kikke efter, at fotografen har noget på hjertet"
I en serie af miniportrætter kan du møde dommerne til Årets Pressefoto 2020. Her er det dommer i stillbillede kategorien; Tina Enghoff
Blå bog
Navn:Tina Enghoff
Stilling: Billedkunstner
Hvor længe har du været i faget? (Hvornår blev du uddannet): International Center of Photography 1982
Arbejdsplads: Selvstændig
Hvad tænkte du, da du blev spurgt om du ville være dommer til Årets Pressefoto?
En mulighed for at have indflydelse på hvordan fotografiet kan fortælle vigtige, vedkommende og overraskende historier.
Hvad vil du have fokus på, når du skal bedømme i år?
At det ikke er det mest oplagte der vinder, men de fotografier som også er vigtige i en større politisk kontekst.
Hvad synes du om niveauet ved Årets Pressefoto, igennem de sidste år?
Hvert år er Årets pressefoto valgt udfra de personer der var dommere, det er også et kompromis og det bærer udvalget jo noget præg af, men ind imellem er der altid stærke og overraskende øjeblikke.
Hvad vil du kigge efter, når du skal finde en vinder?
At fotografen har noget på hjertet, at vinderen vil mere end kun det formmæssige, og at det viser vedholdenhed, engagement og holdning.
Kommentarer