ÅP dommer- Puk Damsgård
Mød den femte stillfotodommer: Puk Damsgård
Dommer ved Årets Pressefoto 2018 / Stillfoto
Blå bog.
Navn: Puk Damsgård
Stilling: Mellemøstkorrespondent og forfatter
Hvor længe i faget? (Hvornår blev du uddannet): foråret 2007
Arbejdsplads: DR
Hvad tænkte du, da du blev spurgt om du ville være dommer til Årets Pressefoto?
Jeg tænkte, at jeg glæder mig utroligt meget til at få lov til at se alle de fantastiske billeder, at få lov at komme på besøg i alle de miljøer og situationer, fotograferne har befundet sig i det seneste år.
Hvad vil du have fokus på når du skal bedømme i år?
På nærvær og autencitet.
Hvad synes du om niveauet ved Årets Pressefoto, igennem de sidste år?
Jeg synes, at niveauet er højt. Danske fotografer er i verdensklasse. Og det glæder mig, at så mange fotografer stadig rejser ud i verden i en tid, hvor mange medier beskærer midlerne til udenrigsjournalistik. At de endda ofte rejser til steder, hvor etablerede medier sjældent kommer.
Hvad vil du kigge efter, når du skal finde en vinder?
At jeg kan mærke det i maven. At det er et billede/billeder der fortæller en væsentlig historie, som også rækker langt ud over det enkelte billede. Og med væsentlig mener jeg ikke nyheds-kriterium væsentlig.
Det kan være vigtig dokumentation, et øjeblik mellem mennesker i Danmark eller et sted på kloden. Et billede der rykker ved vores forestillinger om at være til.
Kommentarer