ÅP dommer- Kristoffer Juel Poulsen
Mød den anden ud af tre tv/web dommere i Årets Pressefoto- Kristoffer Juel Poulsen
Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Blå bog.
Navn: Kristoffer Juel Poulsen
Stilling: Fotojournalist og filmmager
Hvor længe i faget? (Hvornår blev du uddannet): Uddannet fra Journalisthøjskolen i 2012.
Arbejdsplads: Min gamle finske cirkusvogn ude i haven (selvstændig).
Hvad tænkte du, da du blev spurgt om du ville være dommer til Årets Pressefoto?
Jeg tænkte, selvfølgelig vil jeg da det. Det er en kæmpe ære at få lov at se igennem, hvad alle mine kollegaer render rundt og bedriver.
Hvad vil du have fokus på når du skal bedømme i år?
Jeg vil have fokus på stærke og visuelt helstøbte historier, hvor lyd og billeder går op i en højere enhed.
Hvad synes du om niveauet ved Årets Pressefoto igennem de sidste år?
Niveauet er kun blevet højere og højere de sidste par år, så jeg ser meget frem til at se, hvad der bliver sendt ind.
Hvad vil du kigge efter, når du skal finde en vinder?
Jeg vil kigge efter efter en produktion, hvor jeg bliver rørt i maven. En vinderproduktion skal være fremadsynet, og der må gerne være kant og eksperimenteren.
Kommentarer