ÅP dommer: "Det vil noget, gør noget, sætter noget i gang. At det bevæger sig – og os. At vi kan mærke, at det har en betydning.  At vi ser noget, vi ikke kender."

Navn: 
Henriette Lind

Stilling: 
Journalist, redaktør på Politikens fotosektion 

Hvor længe har du været i faget? (Hvornår blev du uddannet): 
1994. Jeg har altid forsøgt at kaste mig derhen, hvor der var mulighed for at arbejde tæt sammen med fotografer – på fotografiets præmisser. I 2011 fik jeg den stilling, jeg har nu, hvor fotografi og fotofortællinger fylder alt. At fortælle historier, hvor billeder har hovedrollen og at udvikle nye måder at vise fotografi på, er mit arbejdsområde på avisen ganske enkelt.

Arbejdsplads: 

Politiken 

Hvad tænkte du, da du blev spurgt, om du ville være dommer til Årets Pressefoto? 
Jeg tænkte: Hvem skal jeg være dommer sammen med? Det fik jeg at vide. Og så sagde jeg ja. Jeg ville være sikker på, at det var nogle, der var stærke der, hvor jeg føler, at jeg kan have nogle blind spots.

Hvad vil du have fokus på, når du skal bedømme i år? 
Altså … Jeg møder op ubevæbnet. Jeg tror ikke, at det gavner nogen eller noget, at man kommer ridende ind med en stor hat og en fast agenda. Det siger jeg som en respekt for faget og for fotograferne og de billeder, vi skal se på – og jeg håber, at det vil blive opfattet sådan. For mig ligger verdens stærkeste fortællende kraft i fotografiet. Hvis jeg skal tvinges til at ryste op med et fokus, er det dét: At det skal have den kraft. 

Hvad synes du om niveauet ved Årets Pressefoto, igennem de sidste år?  
Kan man sige noget eksakt om det? Når man står udenfor, ser man jo ikke alt det, der indsendes. Vi ser dommernes valg. Jeg tror af alle mulige grunde, at jeg vil nøjes med at sige, at for mig har ÅP altid været …  interessant, hahaha. Jeg har altid glædet mig til at gå på opdagelse i det hele. 

Hvad vil du kigge efter, når du skal finde en vinder? 
Det samme, som jeg går efter i resten af livet. At det vil noget, gør noget, sætter noget i gang. At det bevæger sig – og os. At vi kan mærke, at det har en betydning.  At vi ser noget, vi ikke kender. Eller i dén grad genkender. At det fanger vores blik og kaster det tilbage på os selv. At det viser os verden. Andres – og måske vores egen. Og så håber jeg også, at der er plads til noget humor. Heldigvis skal vi finde mange vindere.