ÅP Dommer: Autencitet og mod til at gå tæt på. Jeg går ikke så meget op i form og stil
Lasse Rahbek er dommer i videokategorien i Årets Pressefoto 2023.
Dommer til Årets Pressefoto 2023/24
Navn: Lasse Rahbek
Stilling: Dokumentarinstruktør & fotograf
Kort om dig selv:
36 år, fra Kolding, uddannet tv-tilrettelægger, autodidakt fotograf og dokumentarist.(kopieret fra foredragsside) Lasse Rahbek er dokumentarinstruktør og fotograf og manden bag dokumentarserien ‘Sirius’, der giver et unikt indblik i Siriuspatruljens ekspeditioner. Han arbejder ofte under ekstreme forhold, tæt sammen med sine medvirkende og alene med et kamera. Lasse er en af de få dokumentarister, der har fået lov til at føle Slædepatruljen Sirius helt tæt.
Efter projekter som ‘Nul Stjerner’ og ‘Jagten på Den Skjulte By’ er Lasse blevet kendt som “eventyrfotografen”. Hans arbejde har høstet stor anerkendelse, dels i –form af høje seertal, men også i form af adskillige nomineringer og priser. Lasse Rahbek har arbejdet med film og tv i godt og vel et årti.
Hvad var den første tanke der gik gennem hovedet på dig, da du blev spurgt om du ville være dommer til Årets Pressefoto?
Selvfølgelig! Store ære og jeg har hørt, I holder gode fester.
Hvad drømmer du om at se ved Årets Pressefoto?
Jeg drømmer om at mærke noget.
Hvad er det vigtigste for dig, når du skal finde en vinder i Årets Pressefoto?
Autencitet og mod til at gå tæt på. Jeg går ikke så meget op i form og stil.
Hvad skal der til for at du synes, at en historie er godt fortalt?
Jeg skal mærke, at fortæller elsker historien og de medvirkende og har fortalt den af en årsag. Jeg vil gerne røres.
Hvad vil kunne overraske dig?
Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig.
Kommentarer