Gå til hovedindhold
Bliv medlem

10 bud på foto-julegaver

Kalenderen viser 1. december og julen står for døren. Traditionen tro giver Jens Dresling er her 10 bud på julegaver til pressefotografen der har alt:

Collage: Jens Dresling

Collage: Jens Dresling

Julegave nr. 1. Verdens bedste rullekufferter til fotoudstyr kommer fra Think Tank. Den bedste er den model der hedder Airport International. Den er nu kommet i en opdateret version. Læs mere her: https://www.thinktankphoto.com/collections/airport-series/products/airport-international-v3-0

Den er næsten umulig at købe i Danmark, men prøv f.eks. den tyske forhandler Isarfoto. http://www.isarfoto.de/isar_en/thinktankphoto-airport-tm-international-3-0.html?SID=tp683of8jot1kcprcp14ucsvu5
Koster en bondegård, men det gør fotoudstyr jo.... 447,75 euro og så forsendelse oveni.

Julegave nr. 2. En anden mulighed for at rulle med sit fotoudstyr er Pelicase. De har nu forbedret deres gamle model til en ny og lettere. Køb f.eks. hos flightcases.dk https://flightcases.dk/peli-1535-air-carry-on.html. Noget billigere: Fra 2117 kr. inkl. moms.

Hvad skal man så komme i de rullekufferter?
Man kunne vælge de nye flagskibe: Julegave nr. 3 og 4. Canons 1DX mk II eller Nikons D5. De kan næsten alt, stills, video og Canon har endelig lavet et kamera hvor man kan beskære billedet inden man sender det via Wi-Fi til redaktionen. Fremragende kameraer begge to, men det er prisen også: Canons får du for små 49.370 kr. mens Nikons går for 54.695 kr. inkl. moms.

Julegave nr. 5. Canon er kommet med en ny, forbedret udgave af klassikeren 16-35mm. Den er forhåbentlig skarpere end forgængeren.... Den koster beskedne 19.995 kr., så ikke noget med at tabe den på gulvet.....

Julegave nr. 6. Det samme gælder for Nikons nye 70-200 mm – endnu en klassiker - der koster 24.495 kr. inkl. moms og så skulle den da også være betalt!

Julegave nr. 7. De linser skal jo også tørres af for støv og regn, bedste bud er et helt almindelig vaskeskind. Køb det på din tankstation eller hos Biltema. Tag endelig ikke det syntetiske. Prisen ligger på omkring en 100 kr. Klip det over i to stykker, et til din jakkelomme og et til fototasken. Kan også bruges til brillerne.....

Julegave nr. 8. Er din hvidbalance i orden? Ellers prøv et gråkort. Fås i mange udgaver. Tjek f.eks dette set hos Goecker til 199 kr. http://www.goecker.dk/webshop/workflow/eksponerings-kontrol/whibal-graakort-pocket-g7.aspx

Screendump jens dresling

Screendump: Jens Dresling

Julegave nr. 9. Et lille trebensstativ kan bruges til mange ting, til remoten bag målet, et hurtigt skud i dårligt lys, eller til at stille en flash op. Manfrottos koster 210 kr. Set hos flashogfotobutikken. https://flashfotovideo.dk/manfrotto-bordstativ-pixi-mtpixi-b.html

Julegave nr. 10. Hvordan falder skyggerne og hvor er solen (eller månen for den sags skyld) præsis der hvor borgmesteren/stjerneskuespilleren/casen skal fotograferes kl. 14? Prøv Lighttrac – en app til din ipad, iphone eller androide, der viser solen og månens placering. Set til kun 8.99 US $ i app store. Hjemmesiden finder du her: http://www.lighttracapp.com

God jul :)

Kommentarer