Hvad er Boost?
Lær nyt - få nye idéer - udvikl dit fotografi.
Boost er et kursustilbud til medlemmerne af Pressefotografforbundet, hvor vi prøver at skabe korte kursusforløb, der er målrettet og til gavn for medlemmerne.
Det er gratis for medlemmer af Pressefotografforbundet at deltage i Boost-kurser, men du bliver ved tilmelding opkrævet (no show fee) på 200 kr., som dog tilbagebetales, når du møder op på kurset. Vi har gjort dette for at forhindre medlemmerne i at optage pladsen for andre medlemmer ved simpelthen at blive væk på kursusdagen.
Boost+ er et kursusforløb, der kan være af længere varighed og/eller der kan være deltagergebyr for at deltage. Boostkurserne slåes op her på siden, med link til tilmelding.
Har du forslag eller ideer til kommende Boost arrangementer, der kan komme medlemmer af pressefotografforbundet til gode er du meget velkommen til at sende en mail til boost@pressefotografforbundet.dk