Freelancestartguide til fotografer
I denne guide finder du gode råd og vejledning til at opstarte din freelancevirksomhed. Alle rådene er subjektive og ikke nødvendigvis den gyldne sandhed.
For yderligere hjælp kan du tjekke Journalistforbundets hjemmeside for freelancere ud samt A-kassen AJKS’s hjemmeside http://ajks.dk/
Investeringer og oprettelse firma
Det, du behøver, for at arbejde i starten, er et kamera, en computer, et reportageobjektiv, portrætobjektiv samt en flash. Med tiden kan du investere i/lease et lysanlæg, hvis du vil have sådan et.
Find en god og billig revisor med erfaring fra andre freelancefotografer. Det er svært at sige, hvor meget en revisor koster, men for to årlige momsregnskaber samt et årsregnskab, løber en revisor op i 8000 til 10.000 kr. pr. år – men så skal han/hun også altid stå til rådighed, når du har brug for det. Lav en god pris med revisoren i starten, hvor du ikke tjener så meget og derfor ikke har så mange bilag.
De fleste freelancere har en bil, men der er forskellige holdninger til, om det er nødvendigt. Har man ingen bil, kan det koste opgaver. Omvendt er den en stor udgift. Du kan enten købe eller lease en bil. Tal med din revisor.
Det er vigtigt at holde udgifterne nede i starten. Du kan for eksempel starte med at sidde hjemme.
Det tager typisk 12 – 18 måneder at starte en virksomhed ordentligt op, og i starten vil der ofte være underskud.
Når du er medlem af DJ, får du rabat på Europæiskes tekniske udstyrsforsikring, som næsten alle fotografer bruger. Kontakt Europæiskes erhvervsafdeling.
Momsregistrering/anskaffelse af CVR-nummer
Opret din virksomhed på www.virk.dk
Tag så denne vej: Indberetninger → Startblanketten (momsregistrering mv.) →
Start indberetning
I rubrik 2 vælger de fleste at skrive 31.12 som dato for regnskabsårets afslutning.
I rubrik 5 skal du ikke skrive noget CVR-nummer (du har ikke modtaget et endnu).
I rubrik 6 finder du din branche: 742000 Fotografisk virksomhed
Resten giver sig selv.
På CVR.dk kan du tjekke, om du er blevet oprettet.
Når du har dit CVR-nummer samt et print af din bekræftelse, kan du gå i banken og oprette en erhvervskonto.
Råd til din hjemmeside
Det er vigtigt at have en ordentlig hjemmeside, hvor du viser, hvem du er som fotograf, og hvad du kan og vil.
Hellere lidt men godt, derfor: Kill Your Darlings - Kunderne vil ikke se på ligegyldigt fotografi.
Når du opretter den, så tænk på, at den skal være enkel og overskuelig samt læselig på en smartphone.
Søren Lorenzen, fotochef på Berlingske: ”For mig er det afgørende, at fotografen har en nem og overskuelig hjemmeside, så jeg der kan få et hurtigt overblik over vedkommendes kompetencer inden for forskellige genrer.”
Du når ud til flere kunder ved også at bruge Findfotografen.dk, Facebook, LinkedIn, Krak, find-freelancer.dk (= FreelanceNøglen) og danishphotojournalism.com. Det er ikke altid nok blot at have en hjemmeside.
Momsindberetning
Moms indberettes hvert kvartal. Sådan gør du:
Gå ind på www.skat.dk → TastSelv Erhverv → Log in med dit NemID → vælg dit SE-nummer (dit CVR-nummer) → Moms → Indberet
De to vigtigste felter på siden er:
1) Salgsmoms (udgående moms): Når du fakturerer til en kunde, skriver du prisen plus 25% moms. Denne moms kaldes salgsmoms. Al faktureret moms fra kvartalets samtlige opgaver skal stå i salgsmoms-feltet.
Sådan udregnes salgsmoms:
Fx: 800 X 0,25 = 200 kr. (Totalpris 1000 kr.)
2) Købsmoms (indgående moms): Når du har arbejdsrelaterede udgifter, for eksempel køb af udstyr, kan du trække momsen, altså 25%, fra udgifterne og få dem tilbage. Gem derfor alle dine kvitteringer.
Sådan udregnes købsmoms:
Fx. 1000 x 0,2 = 200 kr.
Her bruger du 20% i stedet for 25%, da momsen udgør 1/5. (Forklaring: Hvis prisen før moms var 100%, og du lægger 25% til, så har du i alt 125%. Momsen svarer nu til 1/5 altså 20%.
Hvis du regner baglæns, ser det sådan ud:
Salgsmoms: 800 (pris uden moms)x 0,25 = 200 kr. (samlet pris 1000 kr.)
Købsmoms: 1000 (pris med moms) x 0,20 = 200 kr. (pris uden moms 800 kr.)
Til slut modregnes salgsmomsen (det, du skylder) og købsmomsen (det, du har til gode), og nu kan du se, hvor meget du skylder eller har til gode.
Flere råd om skat, moms og fradrag
Økonomi, priser og opgaver
De fleste freelancere tager 800 – 1000 kr. i timen eksklusiv moms.
Tag penge for mødetid, forberedelse, kørselstid, fotografering og billedbehandling.
Udover at tage penge for kørselstid, skal du tage 3,67 kr. pr. kilometer.
Aviserne har faste timelønstakster, som sjældent er til forhandling.
En kommerciel dagsopgave kan give 11.000 – 15.000 kr. Du skal typisk selv give et tilbud.
Hav to konti, en privatkonto og en erhvervskonto.
Hav også to mapper – en til udgifter og en til fakturaer.
Du kan enten give dig selv en fast månedsløn eller give dig selv det, du har tjent. Giver en opgave for eksempel 12.000 kr., kan du overføre 5000 kr. til din privatkonto, så du ved, at der er penge til skat og moms på erhvervskontoen.
I forbindelse med en opgave, kan du generelt trække alt fra i skat:
- Rejseudgifter
- Udstyr
- Tøj, der kun bruges til arbejde.
- Forplejning med kunder
- Mad til dig selv. Staten har et standardfradrag, cirka 750 skattefri kroner til mad, pr. dag. Er du i et dyrt land, f.eks. USA, er det bedst at gemme bilag og trække dem fra i skat, men er du i et billigt land, er det bedst at modtage standardbeløbet.
Læs mere om, hvad du kan trække fra i skat: https://journalistforbundet.dk/moms-og-skat
Eksempel på faktura
Fotografering, redigering, billedbehandling og kørsel:
4 timer a 900 kr. 3600 kr.
Kørsel: 10 km. a 3,67 kr. 36,70 kr.
Subtotal: 3636,70 kr.
25,00% moms: 900 kr.
Total DKK: 4536,70 kr.
Der er ikke moms på benzin.
Fakturadatoen, er den dag, fakturaen skal bogføres. Derfor skal du somme tider betale moms, uden at fakturaen er betalt.
Fakturerer du til offentlige kunder, skal du bruge et EAN-nummer. Tjek virk.dk
Frikøb og videresalg
Ophavsretten er altid din, men du kan sælge brugsretten. Dette hedder frikøb og betyder, at du kan tage dobbelt for billederne. Bliver du for eksempel hyret til at tage et billede af en direktør, hvor du afskriver dig rettighederne, kan du tage 1600 kr. i timen i stedet for 800 kr. i timen.
Dine billeder lever videre, efter du har afleveret dem til kunden. Der er penge at hente i Polfoto eller Scanpix.
Vær dog varsom med videresalg i Danmark. En kunde kan blive irriteret over at se sine bestilte billeder i flere medier inden for en kort tidsperiode. Husk derfor altid at spørge kunden, hvor billederne skal bruges.
Anskaffelse af kunder/opgaver
Send uopfordret et link til din hjemmeside/portfolio rundt til virksomheder, fagblade, magasiner, aviser, lokalaviser, billedbureauer, kommunikationsbureauer, men kontakt dem også personligt. Pitch for eksempel en idé til en art director på et magasin og foreslå et møde.
Hold kontakt med dine journalistvenner.
Dine kunder
Forventningsafstem altid med kunden. Tænk over tid, sted, antal billeder og pris. Forklar, hvorfor opgaven tager den tid, den tager.
Behandl kunderne ordentligt. Aflever til tiden. Tag interesse i det, du afleverer. Følg eventuelt op og hør, om kunden fik det, han/hun forventede. Efterlad et godt indtryk – mange opgaver kommer af gamle opgaver samt anbefalinger. Hold derefter kontakten ved lige med kunden.
Du kan henvende dig til DJ, hvis en kunde ikke betaler dig for et job.
Giv aldrig kunden råfiler.
Hvad vægter kunderne
Søren Lorenzen, fotochef Berlingske: ”Kvalitet er helt og aldeles afgørende, et godt og bredt udvalg er også afgørende, og vi skal vide at opgaven er i helt trygge hænder, når den er afleveret til en freelancer, samt at der bliver afleveret til tiden.”
Brian Karmark, fotochef Jyllands-Posten: ”Kvaliteten er naturligvis et meget centralt parameter. Samtidig kan kvaliteten også være fotografens stil, som vi så kan anvende i forskellige sammenhænge. Visse fotografer er meget brede i deres stil, andre er smallere. Derfor vil de "brede" fotografer ofte kunne bruges i flere forskellige sammenhænge end de "smalle". Men det er vigtigt at fotografen har fokus på eget sprog og kvalitet i udtrykket. Det er naturligvis også vigtigt, at man overholder aftaler. Punktlighed er derfor en vigtig kompetence. Jeg skal have tillid til, at fotografen løser opgaven på aftalt vis, eller at vedkommende melder tilbage, hvis der er problemer.”
Finn Olsen, redaktionschef Fagbladet FOA: ”Ud over kvalitet er det vigtigt for mig, at fotografen er lydhør over for vores redaktionelle koncepter og inden for disse rammer kan arbejde selvstændigt og originalt. Vi har ikke tid til at holde møder med aspirerende fotografer, men vi ser gerne på webgallerier. Når vi står og mangler en fotograf, leder vi i Freelancenøglen.”
Dagpenge
A-kassen AJKS’s hjemmeside: http://ajks.dk/
Sådan gør du, når du bliver færdig på skolen:
1) Meld dig ind i AJKS (A-kasse) senest to uger efter, at du har afsluttet uddannelsen.
2) Meld dig ledig på jobnet.dk.
3) På ajks.dk under ”online blanketter” udfylder du et onlinekort.
4) På ajks.dk skal du under ”pjecer” gennemlæse ”Guide til dagpengesystemet” samt ”Selvstændig virksomhed”.
Herefter vil du modtage et brev fra A-kassen, som (forhåbentlig) giver dig ret til dagpenge.
Er du under 29, kan du opnå gratis medlemskab af A-kassen. Tjek betingelserne: https://ajks.dk/Bliv-medlem/Studentermedlem/
Sygdom
Er du freelancer og bliver syg, og modtager du ikke hjælp fra en A-kasse, skal du læse her: http://journalistforbundet.dk/Job--lon/Hvis-jeg-bliver-syg/Freelancere-og-sygedagpenge/
Om sygedagpenge:
Du kan også tegne en ekstra forsikring, som sikrer dig sygedagpenge fra enten første eller tredje fraværsdag. DJ anbefaler, at du tegner denne forsikring. Er du syg mere end fem dage på et år, er forsikringen tjent hjem. Læs mere om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende: http://www.oes.dk/Statens-Administration/Forsikringsordningerne/Ejere-af-enkeltmandsvirksomhed-eller-IS
Har du ikke denne forsikring, er du dog stadig dækket efter de første fjorten fraværsdage.
Er du på dagpenge og bliver syg, skal du sygemelde dig, og herefter vil du få udbetalt sygedagpenge af din kommune: http://ajks.dk/dagpenge/Sygdom-og-barsel/Sygdom-nar-du-er-ledig/
Barsel
Som freelancer har du fuld ret til barselsdagpenge, hvis du opfylder kommunens kriterier, hvilket betyder, at din virksomhed skal være indtægtsgivende.
Du behøver ikke være medlem af en A-kasse for at få barselsdagpenge.
Du behøver ikke lukke dit CVR-nummer for at få barselsdagpenge.
DJ har forskellige arrangementer og netværk for gravide/kvinder på barsel.
Har du brug for at freelance lidt under din barsel, kan du få supplerende barselsdagpenge.
Er du nystartet fotograf og skal på barsel, kan det være en fordel ikke at fradrage alt med det samme, da det for kommunen kan se ud som om, du ikke har tjent penge nok og derfor ikke er berettiget til barselsdagpenge. Det kan derfor være en fordel at fradrage det efterfølgende år.
Er du freelancer og bliver gravid, og modtager du ikke hjælp fra en A-kasse, læs her: http://journalistforbundet.dk/Job--lon/Barsel/Barsel-for-freelancere/
Læs mere om barsel: http://www.oes.dk/Statens-Administration/Forsikringsordningerne/Ejere-af-enkeltmandsvirksomhed-eller-IS/Barsel
Er du på dagpenge og bliver gravid: http://ajks.dk/Dagpenge/Sygdom-og-barsel/Barselsorlov-til-ledige/
Pension
Størstedelen af freelancere sparer ikke op til alderdommen, og det er et stort problem, mener DJ.
Det er bedre at spare lidt op end slet intet.
Du kan vælge forskellige pensionsordninger. Nogle freelancere indbetaler månedligt, mens andre indbetaler årligt.
DJ har pensionsordninger med Danica og PFA, men tal også med din bank og undersøg, hvilken pensionsopsparing, der passer bedst til dig.
Læs om pension her: http://journalistforbundet.dk/Job--lon/Pension-og-forsikring/Freelanceres-pension/
Bil
Beslutter du dig for at købe en bil, kan du enten købe den privat eller i dit firma.
Køber du din bil i firmaets navn, men også kører i den privat, kan du trække noget af bilen fra i skat. Du kan eksempelvis vælge at trække 50% af bilen fra i skat. Kører du meget lidt i bilen privat, kan du eksempelvis trække 75% af bilen fra i skat. Tal med din revisor.
Bruger du kun din bil på arbejde, kan du få gule plader på bilen og trække hele bilen fra i skat.
En anden mulighed er at købe bilen privat. Skriv dine kørselstimer i en kørebog. Du kan trække det antal kilometer, du kører, fra i skat. Denne løsning betaler sig bedst, hvis du har en gammel og billig bil. Tal med din revisor.
Saml altid alle bilag fra benzin, værksteder og vægtafgifter. Det kan trækkes fra i skat.
Personligt
Brug for eksempel de første par måneder på projekter – de er med til at definere dig som fotograf. Find projekter i Danmark til at starte med – udenlandske projekter bliver sjældent tjent ind.
Du kan spare penge ved at sidde hjemme i starten, men pas på der ikke går nattøj og Facebook i den. Det giver sjældent nye opgaver at sidde på kontor med andre fotografer, mens webdesignere og reklamefolk kan være gode at dele kontor med. Et kontorfællesskab kan omvendt også skabe rammerne for et fedt arbejdsmiljø og en dagsrutine.
Stil dig selv daglige opgaver, så du kommer i gang. Skaf kunder, photoshop billeder, opdater din hjemmeside, tag ét godt billede, lav fotomøder med andre fotografer og udveksl tanker og idéer.
Støttemuligheder
Ophavsretsfonden
Hasselblad (kun to år efter uddannelsens afslutning)
Pressefotografforbundet
Danida
Politikens fond
Velux Fonden
Jyllands-Postens Fond
Codan Fonden
Den Berlingske Fond
Aarhus Stiftstidendes Fond
Tjek Updates hjemmeside om fonde og legater: http://www.update.dk/cfje/VidBase.nsf/ID/UB07855773
Tjek i Legathåndbogen
Tjek i fotobøger
Efteruddannelse
Fotojournalistuddannelsen kan udbygges med en master i fotografi fra et internationalt universitet, hvis universitetet vel at mærke godkender Journalisthøjskolens BA. Det skulle blot være en formsag. Der findes allerede et samarbejde mellem Journalisthøjskolen og University of Missouri i USA, så her er der i hvert fald intet problem.
Mediernesefteruddannelse.dk er en fælles platform for efteruddannelse og drives af Pressens Uddannelsesfond, som er et samarbejde mellem Danske Medier og DJ. Hvis du er freelancer og ikke kan få dækket efteruddannelse på anden måde har du mulighed for at søge betaling hos PF – du skal inden tilmelding sende en mail til PF´s formand med angivelse af kursusomtale og pris.
Anden efteruddannelse kan søges støtte til fire gange om året – nemlig 1.februar, 1.maj, 1.august og 1. Oktober. Ansøgningsskema findes på hjemmesiden.
Update har mange relevante kurser for fotografer, blandt andre i video, Final Cut og skrivning: http://www.dmjx.dk/katalog/
Workshopper:
Maine Media (Maine, USA): www.mainemedia.edu
The Santa Fe Workshops (New Mexico, USA): www.santafeworkshops.com
Foundry Photojournalistm Workshop: www.foundryphotoworkshop.org
Fatamorgana (www.fata.dk) og Grundtvigs Højskole (www.grundtvigs.dk) tilbyder sommerkurser.
Københavns Kommune tilbyder gratis kurser i erhvervs- og iværksætterrelaterede områder: www.kk.dk/Erhverv/Kalender.aspx

Københavns Kommune tilbyder gratis kurser i erhvervs- og iværksætterrelaterede områder: http://www.kk.dk/Erhverv/Kalender.aspx
Skrevet af Astrid Dalum, Juni 2011.
Rådene kommer fra freelancerne Ditte Valente og Martin Bubandt
Tak til Søren Pagter, Søren Lorenzen, Brian Karmark, Kirstine Baloti (DJ), AJKS, Peter Helles Eriksen, Dennis Lehmann, Nikolai Linares, Finn Olsen, Kristine Kiilerich, Louise Leth-Espensen, Uffe Weng, Lars Bertelsen, Thomas Nielsen og Mette Klit (moms).
Opdateringer, ændringer og forslag til startguiden mailes til dastrid@gmail.com