Den korte og skarpe historie - København
Sådan skærer du den helt korte historie på 10-30 sekunder til web eller tv
Hvornår
13. november 2024 10:00-16:00
Hvor
DJ - Medier & Kommunikation, Gammel Strand 50, 1202 København K
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Kursus
På denne intensive dag tager Kristian Frederiksen dig gennem modeller og tips til produktion af den helt korte historie på 10-30 sekunders varighed til web eller tv.
Mange ting kan gå galt, når du sætter levende billeder på den historie, du ønsker at fortælle, men hvis du følger den vej, som alle stærke fortællere benytter sig af, er det faktisk ganske nemt at levere den velfortalte, skarpe historie med en varighed på op til 30 sekunder.
Kristian Frederiksen vil dykke ned i alt det, du skal være opmærksom på, når du producerer video, og selv om det bliver en dag med mange bullet points, så er metoderne nemt tilgængelige og kan bruges af alle, der fortæller i levende billeder, uanset om du arbejder indenfor journalistik, kommunikation, branding eller reklame.
Kristian Frederiksen er journalist og arbejder til dagligt som tv-tilrettelægger og klipper hos TV 2 Dokumentar, men han har en baggrund i nyhedsproduktion og har arbejdet med alle tv-formater fra 30 sek til en times varighed. Han har desuden skrevet to bøger om tv-produktion og kender alle faser af produktionen. Se mere her på: kristianfrederiksen.dk
Dagens fokus er storytelling og derfor vil tekniske problemstillinger og udfordringer fylde mindre. Det store tryk vil ligge på skabelsen af historien - hvordan man gør, hvilke krav der skal opfyldes og hvad man skal huske i produktionen. Når dagen er omme, vil du have en grundlæggende forståelse af videofortællingens DNA, så du har et stærkt fundament at bygge ovenpå …
Dette kursus er finansieret af Ophavsretsfondens SKU-midler (sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål) til at aflønne freelancere og selvstændige for at være oplægsholdere på DJ-kurser.
Alle medlemmer af DJ kan deltage gratis, dog er der et no-show-fee på kr. 200, som fastholdes ved udeblivelse eller ved afbud efter fristen som er den 11. november, kl. 10.00.