Gå til hovedindhold
Bliv medlem

ÅP-Spørgsmål og svar

Årets Pressefoto - Spørgsmål og svar:

Årets Pressefoto - Spørgsmål og svar:

Opdateret 28. november 2024 (RW)


Spørgsmål og svar
Skal jeg uploade eller tilmelde det hele på én gang?
Foto- og video-produktioner: Du kan blive ved med at uploade eller tilmelde til video-kategorierne indtil deadline SENEST 7. januar 2025 kl. 20.00, dog ikke efter du har trykket ”afslut”. Upload starte 1. december 2024.

Særligt for fotokategorierne
Hvordan fordeler jeg billederne i kategorier?
I forbindelse med at du uploader billederne, skal du vælge en kategori til hvert foto. Indsender du samme billede i flere kategorier, skal du uploade det forfra igen og vælge den nye kategori. Du kan senere flytte dine fotos rundt mellem kategorierne.

Hvad med billeder fra Grønland og Færøerne - er de 'udland' eller 'indland'?
Billeder fra Grønland og Færøerne betragtes som danske i kategorisammenhæng og kan derfor indsendes i de specielle danske kategorier: 'Årets Nyhedsfoto, Danmark', 'Årets Reportage, Danmark' og 'Årets Danske Hverdagsfoto'.

Hvorfor kan jeg ikke indsende i kategorien 'Årets Pressefoto'?
Årets Pressefoto bliver valgt af dommerne blandt alle indsendte billeder og dermed på tværs af alle kategorier. Derfor har 'Årets Pressefoto' ikke sin egen kategori at indsende i.

Hvordan inddeler jeg billeder i serier?
Når du skriver billedteksten I forbindelse upload, kan du samtidig angive, om billedet er del af en serie og/eller del af din kollektion til Årets Pressefotograf. Du har efterfølgende mulighed for at ændre på rækkefølgen i serierne.

Hvad med billedtekst? Hvor skriver jeg den?
Du vil efter upload af hvert billede blive bedt om at skrive en billedtekst. Systemet henter automatisk en evt. lagret billedtekst (gemt via FileInfo), som du så kan tilrette. HUSK, du må ikke skrive dit navn i billedteksten. Det er brud på anonymiteten og kan medføre diskvalifikation.

Hvad med mit fotografnavn?
Systemet registrerer automatisk dit navn, når du uploader. Du må ikke skrive dit navn i billedteksten. Det er et brud på anonymiteten og kan medføre diskvalifikation.

Hvad må jeg kalde filerne?
De må i princippet hedde hvad som helst, da filnavnet ændres efter upload. Som altid, når man udveksler filerne over nettet, så er det en god idé at holde sig til bogstaverne a-z, samt tal og bindestreg, og undgå mellemrum og specialtegn. Du skal give filerne endelsen '.JPEG'. Der må ikke være punktummer i filnavnet ud over det ene, der står foran JPEG.

Hvordan skal billederne leveres?
De billeder, du skal uploade, skal leveres i Adobe RGB, 8 bit. De må højst måle 6000 pixel på bredeste led og JPEG- komprimeres i kvalitet 10 - så de fylder højst 10 MB. Minimum størrelse er 4000 pixel. Der er ingen grund til at 'pumpe' filstørrelsen op, så opløsningen bliver større end den, kameraet leverede.

Hvad gør jeg hvis mit billede fylder for lidt?
Har du fotograferet i RAW, kan du allerede i RAW- programmet f.eks. Adobe Photoshop interpolere billedstørrelsen til f.eks. 4500 x 3000 pixels. Dette giver den bedste interpolering. Er billedet ikke i RAW, kan du i Photoshop interpolere billedet i ”Image”, ”Image size” og i rullemenuen nederst vælge ”Bicubic smoother”.

Hvilket farverum skal billederne være i?
Billederne bør leveres i Adobe RGB (1998). Kun sådan er du sikker på, at billederne præsenteres bedst muligt for dommerne. Men upload- systemet tjekker ikke farverummet, så det er helt op til dig.

Hvad gør jeg med et sort/hvid-billede - skal det sendes som Greyscale eller RGB?
Er det et rent Greyscalebillede, kan du sende det som greyscale. Ønsker du billedet i en svag farvetone, f.eks bruntonet, skal du sende det som RGB.

Må jeg sende RAW eller TIFF billeder?
Nej - du kan kun indsende JPEG-komprimerede billeder (JPEG). Systemet vil afvise alle andre formater.

Hvis flere PF-medlemmer om ét fotoprojekt?

Hvis flere PF-medlemmer indsender et fælles projekt til kollektiv bedømmelse, skal alle medvirkenes navne påføres billedernes byline. Det gælder i dette tilfælde, at det kun er de medvirkende fotografer i et sådan projekt, som er medlem af PF, samt tilmeldt ÅP, og som også hverisær indsender projektet, der modtager en pris. Der kan godt være udefrakommende fotografer i et fælles projekt, men en eventuel præmie vil blive delt mellem de bidragende PF- medlemmer. Det er ikke tilladt at indsende i et kollektivt navn. Du skal skrive alle navne og evt. medlemsnumre på materialet ved tilmeldingen. Billeder, der har mere end en ophavsretsmand på byline, kan ikke indsendes i enkeltbillede kategoriere. Det kan ej heller indsendes i kategorien Årets Pressefotograf og det kan ikke blive udtaget til Årets Pressefoto. 

Særligt for video
Mine produktioner til video-kategorierne er svære at indsende anonymt, da de ligger på nettet med navn og hele molevitten. Hvad gør jeg ved det?

Der er ikke krav om anonymitet, når det gælder video-produktioner - af præcis de årsager. Så vidt det er muligt, vil vi opfordre til, at man tilmelder en anonymiseret version.

Hvorfor skal jeg sende et stillbillede med, når jeg indsender et video-indslag?
Stillbilledet skal brugs til præsentation af din video-produktion i trykte medier og til at give et overblik over indslagene på PF's hjemmeside.

 

-------------------------------------------

 

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk