Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

På besøg i en virtuel verden med helt nye og spændende muligheder

VR og AR er for de fleste stadig nye begreber inden for visuel kommunikation. På TAL TIL ØJET bliver du ordentligt introduceret.

MANND

Sofie Henneberg

Hvad er VR, virtual reality?
En computer-genereret simulation af et tre-dimensionel billede eller miljø med muligheden for at være interaktiv deri. I VR snakker man om vigtigheden i at kunne give en tilstedeværelses følelse i det virtuelle rum.


Hvad er AR, augmented reality?
En teknologi som skaber illusioner af, at virtuelle objekter agere i den virkelig verden ved hjælp af en skærm.

Det er to unge kvindelige specialister i VR og AR, som står i spidsen for et af de indslag på Tal Til Øjet, der sætter retning på helt nye visuelle muligheder. Allerede før de i januar 2017 afsluttede deres uddannelse, var de blandt de få, der kunne kalde sig eksperter i brugen af disse nye teknologier, understreget af deres deltagelse på Cannes Filmfestival 2017 i rammen af NEXT-programmet under Cannes Markedet, der præsenterer det nyeste inden for brugen af fremtidens medieteknologier samt deltagelse i Venice Film Festivals VR konkurrence.

Maria Herholdt Engermann og Signe Ungermand, der sammen er indehavere af firmaet MANND, beskæftiger sig især med VR-installationer og 360 graders filmproduktioner med særligt fokus på storytelling og det cinematiske aspekt. Deres projekter bærer stærkt præg af deres ønsker om at være med til at gentænke, udvikle og udfordre brugen og forståelsen af cinematisk VR og AR, og på den måde være medskabende af den næste æra af filmoplevelser og forbrug.

  • Når du har været til denne session, har du set eksempler på Maria Herholdt Engermann og Signe Ungermands spændende produktioner.
  • Du er blevet klogere på aktuelle tekniske muligheder, kvalitetskrav og omkostninger, når det handler om at producere denne type af VR og AR
  • Du har fået indsigt i nogle af kravene til synopsis og drejebog, når det handler om at producere indslag i en flerdimensionel udgave.
  • Maria og Signe byder også på et lille kig i krystalkuglen for. Hvad er lige nu på trapperne, når det kommer til indhold, form og tekniske muligheder i VR og AR formaterne.

Biografi:
Maria Herholdt Engermann og Signe Ungermand dimitterede fra VIA Film & Transmedia i Aarhus januar 2017 med den hybride cinematisk VR oplevelse 'Hver Sin Stilhed' - et slutprodukt som følgende af flere års specialisering inden for virtual reality. Hver Sin Stilhed, som siden har ageret deres visitkort, er blevet taget godt imod til diverse festivaler, herunder filmfestivalen Cannes, hvor installationen havde dens internationale debut i maj 2017. Efter Maria og Signe blev tildelt Filmby Aarhus' iværksæt legat valgte de at gå sammen om at starte firmaet MANND, som beskæftiger sig med VR installationer og 360 graders filmproduktioner med særlig fokus på storytelling og det cinematisk aspekt. Særlig vigtigt er det for firmaets målsætning er at afprøve nye elementer i hvert af deres projekter, for at en bedre og stærkere oplevelse.

”MANND” er navnet på Maria Herholdt Engermann og Signe Ungermands firma. Du finder dem på MANND

 

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk