Rasmus Handberg er årets modtager af O-prisen
Festlig overrækkelse af prisen ved arrangement med præsentation af tre nominerede til prisen.
Årets modtager af O-prisen er Rasmus Handberg, journalist på Fagbladet FOA.
Han var nomineret for sit journalistiske arbejde, hvor han med data fra KRL har kortlagt og skabt overblik, viden og forandring af den del af lønnen, som forhandles lokalt for FOAs medlemmer.
Tillykke til Rasmus, der udover æren og O-prisstatuetten også modtager 5000,- kr.
Prisen blev overrakt ved et arrangement inden O-gruppens generalforsamling d. 27. februar 2023.
Tre af de indstillede til prisen var nomineret, og ved festligheden præsenterede de hver især deres projekt og arbejdet med det.
De tre nominerede var:
- Malene Romme-Mølby, journalist og webredaktør på Fagbladet Gymnasieskolen for gennem grundig og vedholdende journalistisk research at dokumentere dårlige arbejdsforhold og skændig ledelse på Marselisborg Gymnasium i Århus
- Rasmus Handberg, journalist på Fagbladet FOA for med sit journalistiske arbejde at have skabt overblik, viden og forandring af den del af lønnen, som forhandles lokalt.
- Redaktionen Børn&Unge for podcastserien Dilemma, som lykkes med at sætte pædagogiske dilemmaer til debat blandt pædagoger, pædagogstuderende og andre.
O-gruppen vil som altid invitere årets prismodtager til at deltage i et medlemsarrangement, hvor han kan fortælle mere uddybende om sit arbejde med vinderprojektet.