Indstil din kollega til O-prisen
Nu kan du indstille dette års gode arbejde til Organisationsgruppens pris. Send dit forslag senest d. 15. januar 2024.
Hvem kender du, der har gjort sig fortjent til et fagligt og kollegialt skulderklap for sit arbejde?
Organisationsgruppen indkalder projekter til O-prisen 2024. Vi uddeler prisen til et projekt, der enten som journalistik eller kommunikation har gjort en forskel og sat fokus på den organisation og de medlemmer, som arbejdet er lavet for.
Prisen uddeles for et bemærkelsesværdigt arbejde: i indholdet, i arbejdsmetoden eller i udgivelsesformatet.
Vi hylder med prisen de mange former for arbejdsopgaver, som O-gruppens medlemmer udfører i hverdagen. Der bliver tænkt nyt og skabt mange spændende indsatser for at skabe synlighed for og om organisationer og deres medlemmer.
Du kan derfor indstille alle former for projekter; video, artikelserier, kommunikations-kampagner, podcast – ja, trykte, tegnede, digitale, mange-mediale udgivelser.
Du kan indstille én person eller en hel gruppe. Eneste krav er, at mindst én af modtagerne er medlem af O-gruppen.
Alene det at blive nomineret er et stort skulderklap! Så kip med flaget for en kollega i branchen og fortæl os, hvorfor netop dét projekt fortjener O-prisen.
For at indstille et arbejde til O-prisen beder vi jer om at udfylde dette >> SKEMA
Send det til aksrosener@gmail.com senest d. 15. januar 2024 kl. 12.00.
Uddeling i februar
Vi uddeler prisen i forbindelse med O-gruppens generalforsamling, som afholdes d. 29. februar 2024.
Ud fra indstillingerne nomineres tre kandidater til prisen, som hver får lov at præsentere deres projekt ved prisoverrækkelsen.
Prisen er på 5.000 kroner samt vores ikoniske O-prisstatuette.
Bemærk, at du i indstillingen skal skrive, om det er enkeltpersoner (max 2) eller en samlet gruppe/redaktion, der skal modtage prisen.
Udfyld skemaet med indstilling til prisen og send det til medlem af O-gruppens bestyrelse Anne Kathrine Rosener aksrosener@gmail.com senest mandag d. 15. januar 2024 kl. 12.00.
Prisen uddeles ved en festlighed torsdag d. 29. februar kl. 17.00 – 18.00 i Dansk Journalist-forbund.
Du kan se alle de tidligere modtagere af O-prisen
Kommentarer