Generalforsamling med fokus på medlemsundersøgelse
Formand for O-gruppen kunne præsentere gruppens nye medlemsundersøgelse med fokus på medlemmernes ønsker til bl.a. arrangementer.
O-gruppen afholdt generalforsamling d. 27. februar med deltagelse af Hans Jørgen Dybro som dirigent.
Formand for O-gruppen, Maria Becher Trier, kom i sin beretning ind på resultatet af gruppens nye medlemsundersøgelse, der bl.a. har afdækket medlemmernes arbejdsområder, ønsker for arrangementer og holdning til O-gruppens indsats som specialgruppe i Journalistforbundet.
Medlemsundersøgelsen, hvor 45 af gruppens medlemmer valgte at deltage, blev gennemført i efteråret 2022.
Flest medlemmer efterspørger fyraftensmøder. Næsten 50 procent ønsker, at der skal laves netværksgrupper for grupper med særinteresser. Det kan fx være et netværk for redaktører.
O-gruppens bestyrelse vil fortsætte sit arbejde med at stå for fagligt relevante fyraftensmøder for medlemmerne, for sociale sammenkomster og for at styrke netværket mellem medlemmerne - herunder også i form af en ny gruppe på Facebook for "Journalister og kommunikatører i organisationer".
>> Læs hele formandens beretning
Regnskab med overskud
Regnskabet for 2022 ligner regnskabet for alle andre år. Men der er overordnet set brugt færre penge i 2022 end forventet.
Der er kun blevet brugt omkring halvdelen af det forventede på medlemsarrangementer.
Udgiften til sommer- og julearrangementer er også mindre end budgetteret med. Det skyldes, at der har været færre tilmeldte. Et tiltag er nye billeder som reklame for arrangementerne.
Flere valgt til suppleanter
På valg var posterne til næstformand og kasserer
Benjamin Rothenborg Vibe blev genvalgt som næstformand.
Anne Kathrine Spangsberg Rosener blev genvalgt som kasserer.
På valg var suppleanter.
Jon Arskog blev valgt som 1. suppleant.
Sebastian Bjerril blev valgt som 2. suppleant
Brian Pabst blev valgt som 3. suppleant.
>> Se hele O-gruppens bestyrelse
Kommentarer