Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Sådan søger journalister aktindsigt

O-gruppen og Kommunikationsgruppen inviterer til oplæg med journalist Anders Ejbye-Ernst fra Fagbladet FOA.

Aktindsigt Anders Ejbye-Ernst

Hvornår

07. maj 2018 17:00-19:00

Hvor

Danmarks Lærerforening, Vandkunsten 12, 1467 København Vis på kort

Pris

Gratis

Type

Medlemsarrangement O-gruppen og Kommunikationsgruppen

Anders Ejbye-Ernst har i år vundet O-gruppens pris for en række afslørende artikler om forholdene i psykiatrien. Kom og hør mere om hans journalistiske metoder, hvor især aktindsigt og Twitter-korrespondance med kommunikationsansvarlige spiller en stor rolle. 

Oplægget foregår mandag den 7. maj kl. 17 -19 hos Danmarks Lærerforening, Vandkunsten 12, 1467 København. 

Undervejs bliver der serveret tapas og et glas vin.   

Anders Ejbye-Ernsts artikler bygger på mere end 150 meget systematiske aktindsigter.  Han har blandt andet dokumenteret, at våben og stoffer er dagligdag på flere af landets lukkede afdelinger.

Aktindsigterne har trukket overskrifter i mange landsdækkende medier og også betydet, at KL har trukket et sagsanlæg tilbage, og at retningslinjer er blevet ændret.  

Aktindsigterne har også dannet grundlag for en single, som er udgivet i samarbejde med Zetland. 

Anders Ejbye-Ernst fik O-prisen, som uddeles af Organisationsgruppen under Dansk Journalistforbund, fordi: ”Anders Ejbye-Ernsts projekt er et solidt stykke journalistik med gennemslagskraft. Temaet er blevet grundigt udfoldet over en række skarptskårne artikler, og projektet har ført til konkrete resultater. Et bosted er lukket, retningslinjer er blevet ændret”, lød det blandt andet i begrundelsen. 

Tilmelding sker pr. mail til mbt@folkeskolen.dk

>> Læs temaet om vold i psykiatrien