Opsagt under sygdom eller med handicap

Er du syg eller handicappet? Det spørgsmål er relevant i forhold til, om du er omfattet af de særlige regler, der gælder for beskyttelse mod forskelsbehandling. Efter loven må der ikke ske forskelsbehandling pga. handicap. Det kan særligt have betydning, hvis du bliver opsagt, da en afskedigelse ikke må ske på baggrund af et handicap.

Handicap-begrebet er ikke 100% sort eller hvidt, men følgende kriterier vil efter nuværende domspraksis bruges til at afgøre, om du har et handicap eller ej:

• Der skal foreligge en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom.
• Sygdommen skal medføre en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere.
• Begrænsningen skal være af lang varighed.

En langvarig sygdom kan efter retspraksis i én situation være et handicap og i en anden situation ikke være det – alt efter omstændighederne. Fx ligger der retspraksis på, at sclerose i én sammenhæng blev anset som et handicap, men i en anden sag ikke, da den scleroseramte kunne udføre sit arbejde på lige fod med andre kollegaer.

Hvis du er handicappet, og reglerne om forskelsbehandling pga. handicap bliver overtrådt, fx hvis du bliver afskediget pga. dit handicap, er du berettiget til en godtgørelse.

Kontakt DJ for nærmere rådgivning om, hvordan du er stillet juridisk.

Forskelsbehandlingsloven siger:

§ 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

§ 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.