Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan søger jeg i ansøgningsportalen?

Jeg kan ikke huske det præcise antal arbejdsdage. Hvad gør jeg?

Du skal udfylde et estimat, da det er et hjælpe-parameter til vores advisory board. Har du for eksempel arbejdet 30 dage og produceret 15 afsnit, så dividerer du antal arbejdsdage ud fra hvert afsnit, som i dette tilfælde vil give to arbejdsdage pr. afsnit, da en arbejdsdag er ca. 7,5 time.

Det kan være, vi skal bruge det i fremtiden, så husk at notere, hvor mange dage du bruger på dine produktioner fremover.

Hvad er TBA (Tidsbegrænset ansat)?

En TBA vil ofte være ansat fra en specifik dato til en anden. Det fremgår ofte af din ansættelseskontrakt.

Hvad er forskellen på at være freelancer og selvstændig?

En freelancer vil ofte have en kontrakt, hvor der står, at vedkommende er ansat som freelancer, hvorimod en selvstændig ikke altid er på en kontrakt, men bruger fakturaer.

En selvstændig skal have skrevet et Copydan-forbehold ind i sine fakturaer.

Hvad er et Copydan-forbehold?

Du kan læse om Copydan-forbehold samt finde eksempler på Copydan-forbehold på DJ`s hjemmeside om Copydan-forbehold.

Hvad er forskellen på +PRODUKTION og +UDSENDELSE?

På +PRODUKTION kan du søge hele produktioner frem, hvor du på +UDSENDELSE kan søge alle udsendelserne frem, også dem som er genudsendt.

Hvorfor kan jeg ikke uploade billeder (JPEG)?

Til at starte med kan du kun uploade PDF-filer. Oplever du fejl, selvom det er en PDF-fil, kan det skyldes, at filens navn er for langt eller indeholder ugyldige tegn. Prøv at ændre filens navn til en kort titel.

Hvor er al min dokumentation, som jeg tidligere har uploadet?

Vi er ved at få konverteret alle kontrakter fra det gamle system over på dette system, men det tager tid. Du bedes sende en mail til Rettighedsmidler i DJ og bede om din dokumentation. Dokumentation skal være uploadet, før du kan søge.

Hvordan retter jeg i det indsendte?

Har du skrevet forkert funktion, antal arbejdsdage eller andet, som skal rettes, så skal du sende en mail til Rettighedsmidler i DJ.

Hvordan sletter jeg min dokumentation?

Du kan ikke slette din dokumentation, når først den er uploadet. Har du uploadet forkert dokumentation, skal du sende os en mail og bede os slette dem. Det gør ikke noget, at du uploader al din dokumentation på forhånd, så har du den i portalen, til næste gang du skal søge.

Hvad betyder de forskellige status?

Status KLAR betyder, at ansøgningen er klar til dig. Du kan nu udfylde antal arbejdstimer, funktion m.m. og sende din ansøgning, ved at klikke på Godkend.

Status GODKENDT betyder, at din ansøgning er godkendt. Var der allerede nogle programmer, som stod som GODKENDT, da du loggede på, er det fordi, du tidligere har søgt for dem, og de er blevet genudsendt. 

Status INDSENDT betyder, at du har sendt din ansøgning.

Husk at tjekke, at der kun står STATUS INDSENDT og evt. GODKENDT, inden du logger helt af. Så er du sikker på, at du har fået søgt.

Jeg kan ikke finde programmer for regionerne, hvordan søger jeg for dem?

Vi har desværre ikke modtaget sendeflader for regionerne. For at søge rettighedsmidler skal du udfylde et særordningsskema, som du finder på DJ´s hjemmeside i den sorte boks "Særordning, Andre". Skemaet skal udfyldes og sendes til rettighedsmidleridj@journalistforbundet.dk

Hvorfor kan jeg vælge mellem flere funktioner?

Fra 2019 er DJ selv begyndt at registrere de navne, som står på rulleteksterne, hvor vi tidligere har haft et eksternt firma til det. Det betyder, at vi nu registrerer dit navn med den funktion, som du står med på rulleteksterne, hvor det tidligere firma har grupperet flere funktioner under en funktion.

Fx redigeringstekniker har tidligere både indeholdt; klipper, lyd og lys. Disse funktioner bliver nu registreret med det, der står på rulleteksterne.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk