Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Voldsomme sparekrav truer DMJX på kvaliteten

DMJX rammes særlig hårdt i Regeringens finanslovsforslag og står til at blive beskåret med næsten 20 mio. kr. årligt. En nedskæring, der kan gå hårdt ud over kvaliteten, frygter DJ.

Regeringens finanslovsforslag, der skal behandles i Folketinget i løbet af de kommende måneder, lægger op til en kraftig barbering af tilskuddene til DMJX. Når sparekravene er fuldt effektuerede i 2019, vil DMJX have mistet 19.2 mio. kr. i tilskud pr. år. Især en reduktion af et basis & udviklingstilskud på 4,9 mio. kr. er hård, da det kun rammer DMJX og er langt den hårdeste beskæring af nogen enkeltinstitution i uddannelsessektoren – på trods af, at DMJX er en af de mindste institutioner.

Der bliver ofte talt om, hvor kompleks en virkelighed mediearbejdere skal ud at navigere i. Derfor er det et tilbageslag, for så store besparelser kan ikke undgå at gå ud over uddannelsernes kvalitet

Næstformand i DJ, Tine Johansen, er rystet over spareplanerne:

”De her voldsomme besparelser vil ramme DMJX uforholdsmæssigt hårdt. Skolen har en lang række fagligheder inden for journalistik, medier og kommunikation samlet under et tag, og den tværfaglighed er en kæmpe styrke. Jeg frygter, hvad så store besparelser vil betyde for det høje, faglige niveau, skolen har opbygget,” siger hun.

Det et tilbageslag, at så store besparelser ikke kan undgå at gå ud over uddannelsernes kvalitet

Et tilbageslag for kvaliteten


DMJX uddanner studerende inden for kommunikation, både strategisk og visuelt, grafisk design, tv- medietilrettelæggelse, medieproduktion og ledelse. Foruden journalistik og fotojournalistik.

”I forvejen er skolen blevet pålagt neddimensionering og omprioriteringsbidrag, og nu bliver de her yderligere besparelser fremlagt, som vil sætte skolens udvikling tilbage, hvis de vedtages. Der bliver ofte talt om, hvor kompleks en virkelighed mediearbejdere skal ud at navigere i. Derfor er det et tilbageslag, at så store besparelser ikke kan undgå at gå ud over uddannelsernes kvalitet,” mener Tine Johansen.

Der er desuden lagt op til en besparelse på ca. en halv million på internationale aktiviteter. Det vil gå ud over de udvekslinger, som skolen har stor succes med, og som den i øvrigt er blevet tilskyndet til politisk.

”For eksempel en mindre linje som fotojournalistuddannelsen med et optag på 16 elever om året er internationalt berømmet for sit høje, faglige niveau og udsyn. Men det er også en forholdsvis dyr uddannelse for så få elever. Nu, hvor skolen står til at miste tilskud til international udveksling, kan jeg godt frygte, at det vil skade uddannelsens indhold og anseelse. Jeg håber virkelig, at de foreslåede besparelser trækkes tilbage,” siger Tine Johansen.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.