Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Videreudnyttelsen på dagsordenen ved TV 2-regioner forhandlinger

Der kom ikke et gennembrud i overenskomstforhandlingerne mellem DJ og Foreningen af TV 2-regioner ved dagens forhandlinger der var det femte af i alt 8 planlagte forhandlingsmøder.

Dagens emne var videreudnyttelsesaftalen i overenskomsten, som Foreningen af TV 2-regioner har udnævnt som det allervigtigste af deres krav.

I løbet af 2014 vandt DJ en voldgiftssag om netop Videreudnyttelsesaftalen mod TV 2-regionerne, så derfor er den fremtidige udmøntning af aftalen vigtig for begge parter.

- Vi må konstatere, at vi står langt fra hinanden på dette spørgsmål. Og at vi ikke kom afgørende nærmere ved dagens forhandlinger, siger DJ´s forhandlingsleder, Henrik Bruun.

Frem mod næste planlagte forhandlingsmøde den 10. februar er parterne derfor i tænkeboks i forsøget på at finde nye muligheder for at lave en aftale.

I mellemtiden, nemlig onsdag den 4. februar, mødes alle tillidsfolk og stedfortrædere fra TV 2-regioner til Landsmøde for at diskutere mulighederne i de videre forhandlinger.

Sidste planlagte forhandlingsmøde er mandag den 2. marts.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.