Gå til hovedindhold

”Vi er jo RUC’ere … vi vil gerne løfte i flok”

Tre freelancejournalister har slået sig sammen i et kooperativ, hvor de deler indkomsten i tre lige store dele. Læs, hvordan det fungerer på tredje år, hvor sygdom og barsel har været en realitet. Og hvordan det faglige og økonomiske fællesskab har styrket deres arbejdsglæde.

Journalistbureauet TANK

Jacob Nielsen Sven Johannesen, Lasse Wamsler og Sune Gudmundsson

 

Lige overfor hovedbanens musikspillende bagindgang, hvor mikset af rejsende med rullekufferter og herboende gadehandlende er konstant, har Journalistbureauet TANK kontor oppe på tredje sal. TANK er ikke en virksomhed i traditionel forstand med en direktør, der har en række medarbejdere under sig. Bureauet består af tre freelancejournalister, der har skabt et kooperativ, hvor indkomsten deles i tre lige store dele i slutningen af hver måned.

”Vi ville gerne lave noget sammen, og skabte derfor det her kooperative arbejdsfællesskab, hvor vi er økonomisk afhængige af hinanden. Vi ser det sådan, at vi med den her konstellation har taget trygheden fra de etablerede medier i forhold til økonomi og sygdom, men har bevaret friheden til at lave de ting, vi gerne vil”, siger Sven Johannesen. Den ene af de to journalister, som er på kontoret i dag. Den tredje, Lasse Wamsler, er lige taget på barsel.

Vi gav det tre måneder

Forløbet er velkendt indtil et vist punkt: Tre nyuddannede samfunds-RUC’ere med praktikerfaring fra Berlingske og Information bruger hver især et års tid med rejser og løse opgaver for de større danske aviser. De beslutter sig for at give freelancetilværelsen en chance – nu bare sammen. De lejer et kælderlokale med plads til tre skriveborde, og giver hinanden hånden på, at de ikke ville søge faste jobs de næste tre måneder. Efter de tre måneder er gået, giver de hinanden hånden på tre mere.

Nu taler de slet ikke om det.

De tre journalister, der ikke afviger meget fra hinanden i hverken profil eller passion, ville ikke nøjes med at være tre freelancere med hvert sit CVR-nummer, der delte en arbejdsplads. De skabte derfor et kooperativ, hvor alt bliver delt lige i porten.

”Vi vil gerne væk fra det, hvor man som freelancer hopper fra artikel til artikel, og hvor man ikke tænker tre måneder frem, fordi man er tvunget til at tænke på den næste husleje. På den her måde kan vi tillade os at bruge tid på at søge fonde til større journalistiske projekter, vi kan lave større pitches og længerevarende samarbejder.”

Slår man ”kooperativ” op fortæller Den Danske Ordbog, at det ikke kun handler om økonomi, men lige så meget er en model for social organisering. Hvad betyder det for de tre journalister?

”Ingen af os havde lyst til den individuelle freelancetilværelse, fordi vi fandt den ensom”, siger Sven Johannesen. Sune Gudmundsson tilføjer:

”Faktisk blev TANK også skabt ud fra refleksioner om, hvad vi ikke ville. Vi ville ikke arbejde hjemme fra køkkenet, da vi alle tre er sociale mennesker, der ikke har lyst til at sidde alene med egne projekter. Derfor opstod ideen til at skabe et kooperativ ret naturligt.”

”At dele lige over er ikke intuitivt for folk i branchen”

Jeg undrer mig lidt over ordet ”naturligt”. Jeg er som medarbejder i Dansk Journalistforbund endnu ikke stødt på andre freelancere i mediebranchen, der har gjort det samme.

"I december var jeg til en konference i Amsterdam med journalister fra hele Europa. Her mødte jeg masser af italienere og spaniere, som gør det samme, danner kooperativer. Nogle fortalte om en 80-20 model, hvor de delte 80 procent af deres indtægt og selv beholdte de sidste 20. Andre gjorde som os; delte hele indtægten 100 procent”, fortæller Sune Gudmundsson.

Han ringede til Dansk Journalistforbund, da de havde fået ideen til at danne et kooperativ, for at få nogle gode råd i forhold til at pulje pengene på den måde.

”Vi fik af vide i telefonen, at vi nok var det eneste journalistiske kooperative, der fandtes. Det er nogle år siden, og vi har sidenhen fået opringninger fra andre freelancere, der ønsker at høre om vores erfaringer med modellen. Men det har overrasket mig, at modellen ikke eksisterer i større omfang i den danske mediebranche.”

Sven Johannesen er ikke helt så overrasket. Han lægger inkluderende ud med at sige, at han ikke tror, ”danske journalister generelt er kyniske”, men måske lidt mangler den kollektive bevidsthed.

”Journalister er ofte meget individualistiske mennesker, der kører frem med deres eget projekt og deres egen byline. At dele lige over er ikke så intuitivt for folk i den her branche. Men det positive er, at når folk så ser, at det her kan lade sig gøre, syntes det ofte, det er en rigtig god idé.”

Reaktionerne har været blandede. I starten hørte de tit den med: ’Nå, vil I dele pengene? Hvad hvis en af jer møder sent eller er for meget på Facebook – bliver I andre så ikke sure?’. Men efter årerne er gået fremad på alle parametre for TANK, hvor de har løftet større projekter sammen og modtaget en pris for deres journalistik (red. Timbuktu-prisen), er de kritiske spørgsmål mere blevet til nysgerrige.

Kloge af skade

Jeg spørger dem, om de helt kan lade være med at måle på, hvem der tjener flest penge? De svarer i kor, at det kan man slet ikke måle.

”Vi har faktisk aldrig lavet en opgørelse, det giver ingen mening. En af os kan sidde en hel dag eller flere med en ansøgning eller et udviklingsprojekt, hvor de andre tjener penge på artikelskrivning”, fortæller Sven Johannesen og tilføjer:

”Vi overholder vores fælles arbejdstid fra 9 til 17. Det er vores eneste reelle målbare regnskab.”

Den målenhed har dog været udfordret, når der har været sygdom blandt de tre. Holder solidariteten stadig, når en kollega ikke har bidraget til fælleskassen på grund af sygdom? Ja. Uden diskussion har TANK valgt at gå kollektivt ned i løn i perioder på grund af sygdom, og fortsætte med at dele udbetalingen i tre lige store dele.

”Det skal siges, at vi kloge af skade nu har tegnet en sygeforsikring”, siger Sven Johannesen. Sune Gudmundsson tilføjer, at de også har tegnet en barselsforsikring, så de tre mænd kan gå på barsel med fuld løn i seks uger. Ønsker man mere, må man nøjes med barseldagpengesatsen.  

”Nu skal to af os så på barsel, men det skal nok gå op. Vi er in it for the long run”, siger Sune Gudmundsson.

”Vi er nødt til også at være forretningsmænd”

Fundraising og versioneringer af det samme produkt i flere formater og sprog er en del af arbejdsopgaverne i TANK. Et speciale om containerdrift på verdensplan blev eksempelvis både til en artikelserie i Weekendavisen og en undervisningsbog i globalisering til gymnasier. Skriveprocessen blev finansieret af fonde, og bogen er nu solgt til et forlag og suppleret med små videoer.

”Fundraising er en hel videnskab i sig selv, som kræver tid. Men vi har været ret dygtige til at fundraise til forskellige rejser og projekter, som du aldrig får et etableret medie til at betale”, fortæller Sven Johannesen.

Forrige år var de tre journalistkollegaer fem uger i Afrika sammen, sidste år tre uger i Indien og et par uger tilbage i Afrika for at lave en webdokumentar. De startede bureauet ud uden nogen klar indholdsplan, men i dag fokuserer de på udviklingsproblematikker og udlandsstof. Det har taget dem noget tid at finde balancen mellem ”de sjove” opgaver og dem, der betaler godt. Men de er enige om at prioritere fælles rejser højt.

”Limen, der skal til for at vi kan have den her konstruktion, er, at vi har et reelt arbejdsfællesskab og blandt andet rejser og arbejder på de samme projekter. Sad vi bare med hvert vores, ville vi være et almindeligt kontorfællesskab. Det ønsker vi ikke. Hvis der i perioder går lang tid, hvor vi arbejder hver for sig, gør vi hinanden opmærksomme på det og starter noget fælles op”, fortæller Sune Gudmundsson.

”Men hvis noget kun kræver to mænd, sætter vi selvfølgelig ikke tre til at lave det. Vi er ikke kunstnere, der bare kun vil lave det allerfedeste. Vi laver også masser af rugbrødsopgaver hver for sig, for at få det til at hænge sammen økonomisk”, supplerer Sven Johannesen.

Hvad med honoraret? Kan det forhandles op, når man skaber en tremandshær, der sikrer levering trods sygdom, og stiller et tre gange så stort netværk af kilder og eksperter til disposition?

”Det er ikke sådan, at fordi vi har skabt et kooperativ, vil aviserne lønne os meget mere end andre. Men det er lykkedes os okay, at få priserne op. Fordi de mener, det er godt, det vi laver. Det hjælper måske også, at vi ikke er andægtige overfor redaktørerne. Vi er ikke bange for at italesætte, at prisen er urimelig”, siger Sven Johannesen og suppleres af Sune Gudmundsson, der synes, det generelt er lettere at sige nej til dårlige betalere, når man er sammen om det.

Selvstændige med work-life-balance

Der er ingen tvivl om, de er optagede af det, de laver, men det afholder ikke de tre journalister i TANK fra at gå hjem klokken 17 og holde fri i weekenderne.

”Man hører om alt for mange, der starter noget op og arbejder 100 timer om ugen det første halve år, for derefter at gå ned med stress eller miste motivationen. Halvdelen af at starte noget op er også at kunne holde fri fra det”, siger Sven Johannesen.

”Jeg har ikke haft en stresset dag i tre år. Jeg har haft nogle bekymringer i starten omkring økonomien, men det handlede mest om at få det rigtige mindset på det. Hvis du indstiller dig på, at du ikke får det tredobbelte måneden efter, får du ikke ondt i maven over det,”, siger Sune Gudmundsson.

Til det klassiske karrierespørgsmål om, hvor TANK er om fem år fra nu, svarer Sune Gudmundsson, at ”de jo ikke er et skalerbart produkt som sådan”, og han anerkender, at konstellationen har nogle udfordringer i forhold til udvidelse. De kan blive bedre og mere effektive til det, de laver, men de kan ikke sælge sig selv 100 gange og på den måde vokse.

”På en måde er det fedt, at vi er meget ens: Skrivende journalister med en samfundsfaglig baggrund. Men hvis vi skulle udvide kunne det måske være en idé at tilføje nye kompetencer til bureauet. Vi er for eksempel ikke super skarpe til fotos”, erkender Sven Johannesen.

”Det her har været rent learning by doing, og det bliver det nok ved med at være. Jeg læste for nylig i vores første referater, og vi er helt off i forhold til firmakonstruktionen. Vi vidste intet om det, var totalt amatører og har afveget fra mange af de ting, vi skrev ned i begyndelsen. Men det kører jo ret godt…”, tilføjer Sune Gudmundsson.

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.