Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

”Vi er dygtige til at se det hele lidt udefra"

DJ har talt med kommunikatør Katja Bender Sebbelov, der fortæller om opgaver og udfordringer ved sit job. Deriblandt om rollen som den interne kritiker: ”Du behøver ikke være journalist for at have den kritiske position på en arbejdsplads. Kommunikatører har i høj grad også blik for kriser og blinde vinkler.”

Katja Sebbelov

Jacob Nielsen Katja Sebbelov, kommuikationsrådgiver på Københavns Professionshøjskole.

DJ sætter fokus på kommunikation i en serie om faget og dets udvikling. Få kommunikationsforsker Gitte Gravengaards historiske perspektiv på faget - og hør, hvad kommunikatør i Institut for Mennneskerettigheder Janne Bruvoll anser som sin kerneopgave.

Katja Bender Sebbelov er uddannet journalist fra RUC og har en halv diplomuddannelse i strategisk kommunikation. Hun arbejder som kommunikationsrådgiver og chefkonsulent for Københavns Professionshøjskole, hvor hun har været ansat i 11 år. Hun har været igennem flere jobfunktioner, deriblandt otte år som redaktør af et magasin for UCC.

En fusion i marts måned mellem professionshøjskolerne UCC og Metropol har hendes job bevæget sig i en mindre producerende retning. Magasinet er blevet lukket, og hun bruger i dag mere tid på sparring og rådgivning.

”Jeg arbejder en del af min tid som kommunikationsrådgiver for et af vores fakulteter. Når ledelsen på fakultetet skal formidle både eksternt og internt, bruger de mig både til sparring og formidling. Jeg laver også anbefalinger og kommunikationsplaner."

Læring og erfaring flyder sammen

Katja Bender Sebbelov synes, det er vanskeligt at svare på, hvilke færdigheder, hun bruger fra sin uddannelse i sit nuværende arbejde.

”Når man har været uddannet et antal år, er det svært at skelne mellem, hvornår man bruger sin uddannelsesmæssige baggrund, og hvornår man trækker på de erfaringer, man får af at have været i den samme organisation længe”, fortæller hun.

Noget af det, hun kan, det er at konkretisere visioner og strategier.

”Jobbet handler i høj grad om, hvordan man kommunikativt kan understøtte organisationens strategi, så den ikke bare bliver et stykke papir med fine ord i en skrivebordsskuffe. Hver gang nogen ønsker kommunikationshjælp, eller vil have os til at producere noget, spørger vi os selv: hvordan understøtter det her organisationens strategi?"

Du har arbejdet i den samme organisation i 11 år og har været igennem en del jobforandring og en enkelt fusion. Hvad har været det mest udfordrende?

”Masser af ting. Men det er blandt andet en udfordrende opgave at holde fast i organisationens professionalisme. Folk vil altid hellere have det, der var engang. Så når vi for eksempel udskifter den røde farve i designmanualen med en blå, så er de lige pludselig helt vilde med den røde, vi havde engang”, fortæller hun og fortsætter:

”Det kan også være indholdsmæssigt, at vi møder modstand (for) sent i processen. Hvis vi for eksempel lancerer et tema med et indhold, som alle har godkendt, kan de alligevel sagtens finde på at opponere imod det, når de ser det på skrift. Fordi det er for kritisk, eller bare forkert.”

Her gælder det om at tage diskussionerne internt, så man kan fastholde en professionalisme udadtil, fortæller hun.

”Der er helt sikkert nogle chefer, som synes, at det ville være dejligt at slippe for de kritiske spørgsmål internt"

Udsyn og perspektiv

Til spørgsmålet om, hvad kommunikationen bidrager til på en arbejdsplads som hendes, der genererer viden, mener Katja Bender Sebbelov, at kommunikatører generelt har et godt udsyn.

”Vi er dygtige til at se det hele lidt udefra. Hvem er interesseret i vores budskaber? Hvem vil vi gerne i dialog med – og hvor kan vi skabe en værdi?”

Hun kender en del eksempler på fagfolk, der formidler godt, men har svært ved at sætte tingene ind i et bredere perspektiv. Forskellige faggrupper, der bliver blændede af den store viden, de besidder inden for et givent felt, og derfor har brug for hjælp til at skabe perspektiv og sammenhæng.

”Kommunikationsfolk kan hjælpe med at forenkle og konkretisere, så der kan komme et godt formidlingsprodukt ud af en kompleks diskussion eller problemstilling.”

Indimellem en udfordring at blive hørt

Det er hendes erfaring, at det indimellem kan være en udfordring at blive hørt.

”Der er en tilbøjelighed til, at kommunikationsfolk bliver set på som dem, der sidder og opdaterer noget på en hjemmeside, og at vi derfor ikke for alvor får vores faglighed i spil.”

Hvorfor tror du, at det er sådan?

”Alle er jo gode til kommunikation. Det synspunkt støder jeg tit på. Og det er da en gave, hvis mange i en organisation er gode til at kommunikere, men det er et udtryk for en manglende forståelse for faget, hvis man negligerer det at være uddannet indenfor kommunikation. En kommunikatør kan altså noget andet og mere end dem, der blot er dygtige formidlere.”

Hvad er det mere en kommunikatør kan?

”Det er en kombination af noget strategisk og systematisk, der gør en i stand til at udvikle en kommunikationsplan – og føre den ud i livet. Det handler også om journalistiske færdigheder, som at kunne vinkle og have et blik på verden omkring en. Der er jo et overlap imellem de to fag, hvor vi trækker på de samme kompetencer.”

Ansat til at være djævlens advokat

Selvom hun arbejder med kommunikation, er hendes rolle også at være djævlens advokat engang imellem, fortæller hun.

”Det er jo det, jeg kan. Jeg kan se omverdenens kritiske spørgsmål. Der er selvfølgelig nogen på en arbejdsplads, som synes, at det er irriterende, og som gerne vil have, at typer som mig retter ind. Men generelt vil jeg sige, at kommunikationsafdelingen i en større organisation har rollen som den, der skal udfordre og stille kritiske spørgsmål, når det er tiltrængt.”

For Katja Bender Sebbelov er det kritiske blik kun med til at skabe værdi, dynamik og kvalitet. Men hun er ikke så sikker på, at alle deler det synspunkt.

”Der er helt sikkert nogle chefer, som synes, at det ville være dejligt at slippe for de kritiske spørgsmål internt.”

Skaber din kritiske tilgang af og til jobmæssige udfordringer for dig?

”Det er forskelligt fra periode til periode, hvor stor en udfordring det er at have den rolle. Men jeg er overbevist om, at det generelt er en udfordring, som mange kæmper med indenfor kommunikationsfaget.”

Skal man som kommunikatør ikke affinde sig med, at ordet ikke er frit, og at man varetager en organisations eller virksomheds interesse?

”Nu kan vi så godt diskutere, hvor du egentlig kan kommunikere frit i dag, den skillelinje er ikke helt så skarp mere. Men jo, du er nødt til at gå på kompromis, hvis du har valgt at tage arbejde indenfor kommunikation, og du kan ikke hele tiden være den kritiske journalist, som er på tværs. Men det er jo ikke det samme, som at du ikke kan gøre din indflydelse gældende. Hvis du bliver respekteret for dit arbejde, kan du sagtens få indflydelse og være med til at sætte en retning”, siger hun.

Hun understreger, at det kritiske blik ikke kun er uddannede journalister forundt.

”Du behøver ikke være journalist for at have den kritiske position på en arbejdsplads. Kommunikatører har i høj grad også blik for kriser og blinde vinkler.”

Mere pragmatisk med alderen

Som nyuddannet ville hun gerne gøre tingene godt. Hun havde det derfor svært med opgaver, som hun ikke havde det fulde ejerskab over og derfor ikke altid kunne komme helt i mål med. I dag ser hun en værdi i at hjælpe andre på deres præmisser – og resultatet behøver ikke at ende, som hun gerne vil have det.

”Jeg er i løbet af mit arbejdsliv blevet mindre idealistisk og mere pragmatisk. En stor del af mit arbejde består i at hjælpe andre med deres produkter, og indimellem skal du være glad, hvis du blot har flyttet noget en smule. Så kan det være, at du kan tage et større skridt næste gang. Det handler i høj grad om at indgå kompromisser, og det bliver du bedre til med erfaringen”, fortæller hun og uddyber:

”Hvis du skal hjælpe en god ven med en jobansøgning, kan du jo heller ikke skrive den for ham, så mister han ejerskabet over den. Du kan kun hjælpe ved at komme med gode råd og forslag. Det er kernen i mit job: at rådgive, perspektivere og stille de kritiske spørgsmål.”

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.