Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Usædvanlig lockout fra DR svares med strejkevarsel

Danmarks Radio har varslet en usædvanlig lockout, der kun omfatter meget få medarbejdere, hvor af de fleste i forvejen var sendt hjem under Coronakrisen. DJ ser ingen anden udvej end at respondere med et strejkevarsel.

Lockoutvarsel fra DR

Jenz Koudahl

Dansk Journalistforbunds delegation besluttede sent i går aftes at respondere med et strejkevarsel, selvom de helst havde set, at forhandlingerne var fortsat dialogens vej.

”På grund af det her overraskende varsel om lockout fra DR’s ledelse, hvor stort set kun i forvejen hjemsendte medarbejdsgrupper er omfattet, har vi besluttet i solidaritet med de grupper at sende et strejkevarsel”, siger formand i DJ Tine Johansen og understreger:

”Men forhandlingsdelegationen i DJ stiller sig undrende og uforstående overfor det her varsel om lockout fra Danmarks Radio. Vi er midtvejs i en forhandlingsproces med flere forhandlingsmøder i kalenderen, så vi synes faktisk, DR har et forklaringsproblem”, udtaler formand i DJ Tine Johansen.

Processuelt er det nu kun med bistand fra forligsinstitutionen, at forhandlingerne kan drives videre frem. En proces, der tilsyneladende er brudt sammen omkring lønspørgsmålet, hvor parterne stadig er et godt stykke fra hinanden.

”Vi fastholder i DJ lønkrav, der gør, at DR’s medarbejderløn matcher offentlige arbejdspladsers. Og ja, vi er et stykke fra hinanden, men vi var i DJ indstillet på at gå dialogens vej”, siger Tine Johansen.

Følg udviklingen her

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.