Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Undgå at komme i klemme som kombinatør

Har du indtægter som både lønmodtager og selvstændig, kan du få problemer, hvis du skal have udbetalt dagpenge. Sikr dig ved at have flest timer som enten lønmodtager-freelancer eller selvstændig, opfordrer rådgivere i DJ og AJKS.

Hvad er en kombinatør?

Et medlem, der kombinerer arbejdsopgaver som selvstændig med arbejdsopgaver som lønmodtager. Kombinatørerne findes formodentlig indenfor alle medlemskategorier i DJ.

Undgå kombinatør-udfordringer, når du skal have dagpenge

Sørg for primært at blive aflønnet som enten lønmodtager-freelancer eller selvstændig af dine kunder, hvis det på nogen måde er muligt. 50-50-modellen, hvor du dels har indtægter som selvstændig, dels som lønmodtager, kan komme dig til skade, hvis du som freelancer/ selvstændig får brug for at modtage arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge.

Får du betaling for nogle af dine arbejdsopgaver som selvstændig, mens andre kunder honorerer dig som lønmodtager? Så falder du inden for kategorien ”kombinatør”.

Udfordringer ved sygdom og barsel

Men som kombinatør risikerer du at komme i vanskeligheder, hvis du en dag får behov for at få udbetalt barsels- eller sygedagpenge. Udfordringen ligger i, at man med en status som dels lønmodtager, dels selvstændig, ikke kan lægge sine indkomster sammen, når man bliver syg eller får brug for at få udbetalt barselsdagpenge, forklarer Karina Helena Svensson, der er juridisk konsulent hos DJ.


Hun oplister et eksempel, der gælder ved beregning af syge- og barselsdagpenge, men ikke ved beregning af arbejdsløshedsdagpenge.


”Hvis kombinatøren på et år tjener 180.000 kr. som lønmodtager og 180.000 kr. som selvstændig, kan vedkommende som udgangspunkt kun søge syge- eller barselsdagpenge på baggrund af den ene af disse to indkomster. Det vil sige, at man risikerer at få en nedsat sygedagpenge- eller barselssats. I værste fald opfylder man slet ikke lovgivningens beskæftigelseskrav.”


Karina Helene Svensson henviser i øvrigt til DJ’s faglige rådgivning, der kan vejlede det enkelte medlem i den konkrete situation.

Sørg for at sikre dig

Når man arbejder som lønmodtager-freelancer, får man udbetalt sin løn på en lønseddel - enten med A-skattetræk eller brutto uden skattetræk, dvs. som B-indkomst. Udfører man derimod opgaverne som selvstændig, sender man typisk kunden en faktura eller en regning på det arbejde, man har udført.


”Her handler det om at sikre sig ved at sørge for at få flest timer som enten lønmodtager-freelancer eller som selvstændig. Få indrettet din forretning således, at du primært enten leverer arbejde som lønmodtager-freelancer eller som selvstændig,” råder Karina Helena Svensson.

Gå i dialog med kunden

Hun er dog opmærksom på, at man som selvstændig ikke umiddelbart kan kræve, at kunden udbetaler honoraret på en bestemt måde. Kommer den selvstændige i en situation, hvor vedkommende får betaling for arbejdsopgaver på en måde, der skader vedkommendes mulighed for at modtage dagpenge, må den selvstændige prøve at gå i dialog med kunden for at få ændret udbetalingsformen, opfordrer Karina Helena Svensson.


”Det vil altid være anbefalelsesværdigt at tage en samtale med sin kunde om udbetaling af honoraret, så det sker på den måde, der inden for lovgivningens rammer er mest fordelagtig for dig som selvstændig.”

Sikr din ret til arbejdsløshedsdagpenge

Også i forbindelse med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge kan kombinatører komme i klemme i systemet, påpeger Marianne Heilmann, der er forsikringschef hos AJKS. Hun uddyber:

”For at få ret til arbejdsløshedsdagpenge skal man som medlem opfylde det såkaldte arbejdskrav. Det betyder, at medlemmet indenfor de sidste tre år skal have haft mindst 1.924 timers arbejde som lønmodtager eller 52 ugers selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Væsentligt omfang betyder bl.a., at arbejdet som selvstændig, skal udgøre mindst 30 timers arbejde om ugen.”


Man må i denne situation ikke medregne både lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed i samme uger. Er arbejdet som selvstændig mindre end 30 timer om ugen, må det ikke bruges til dagpengeret. Det betyder, at retten til dagpenge alene kan opnås på baggrund af lønmodtagerarbejdet. Har medlemmet ikke 1.924 timers arbejde som lønmodtager inden for de sidste tre år, har vedkommende altså ikke ret til at få udbetalt dagpenge. Hvis man alene kan medregne lønmodtagerarbejdet, har det også betydning for satsen, forklarer Marianne Heilmann.

For få timer

De betingelser, der stilles til, at der kan beregnes en dagpengesats, kan betyde, at lønmodtagertimerne og lønmodtagerindkomsten ikke er store nok til at udløse den højeste dagpengesats.


”Hvis der ikke på noget tidspunkt er en 13 ugers periode, hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er mindst 24,61 timer, kan der ikke beregnes en dagpengesats. Så får medlemmet udbetalt 82 procent af dagpengene som en fast sats,” oplyser hun.


Har man derimod optjent de gennemsnitlige timer, ligger indkomsten som lønmodtager alene til grund for beregning af satsen. Der skal mindst 65.631 kr. til i alt i perioden for at opnå den højeste dagpengesats.

Når virksomheden må lukkes

Et andet problem, som man kan blive stillet over for, er, at hvis man har haft mere selvstændig virksomhed end lønmodtagerarbejde i bare én uge, skal man lukke sin virksomhed, før man kan få udbetalt dagpenge.


”Årsagen er, at virksomheden i denne periode har været medlemmets hovedbeskæftigelse. Det betyder, at medlemmet efter at have lukket virksomheden ikke vil kunne arbejde som freelancer og modtage B-indkomst eller -honorarer igen. Ignorerer medlemmet denne regel, er vedkommende igen selvstændig og kan ikke længere få dagpenge.”


Har medlemmet haft mere lønmodtagerarbejde end selvstændig virksomhed i alle uger, behøver medlemmet ikke lukke sin virksomhed. Medlemmet har så selvstændig bibeskæftigelse og kan højst sandsynligt modtage dagpenge samtidig med virksomheden i 78 uger.

Uvished om fremtidens dagpengeregler

Disse regler på dagpengeområdet gælder frem til den 30. juni 2017; herefter kommer helt nye regler omkring optjening af ret til dagpenge og beregning af dagpenge, erfarer Marianne Heilmann.  

I erkendelsen af, at freelancere og selvstændige udgør en yderst kompleks gruppe i dagpengesystemet, har politikerne foreløbig sparket reglerne for denne gruppe til hjørne.

Den siddende regering har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udforme nye regler for den gruppe, man kalder kombinatører eller atypisk beskæftigede.

”Hvad der kommer ud af dette arbejde, ved jeg ikke endnu. Arbejdsgruppen skal komme med sit forslag i foråret 2017, hvorpå reglerne skal udmøntes i lovgivning og træde i kraft den 1. juli 2017. Hvad det ender med, er lige nu uvist,” lyder det fra Marianne Heilmann.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Tanja

tir, 12/13/2016 - 09:30

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man skal agere som kombinatør, når man står og skal vælge mellem at løse en opgave som selvstændig eller lønmodtager og gerne vil sikre dig, at du har ret til dagpenge i tilfælde af senere arbejdsløshed: Hvis du arbejder mindre end 30 timer om ugen som selvstændig, så optjener du ikke dagpengeret gennem de timer - men arbejder du mere end 15 timer om ugen i din virksomhed, så er du ikke længere bibeskæftiget og så bortfalder dagpengeretten jo?
Som jeg har forstået reglerne, så kan man ikke under nogen omstændigheder arbejde mere end 15 timer ugentligt i sin virksomhed hvis man vil beholde sin dagpengeret. Går man over 15 timer i bare en enkelt uge, så er det ud af dagpengesystemet og man skal lukke firmaet for at få lov at komme ind igen, men med karantæne.
Hvordan kan det så lade sig gøre at man skal fakturere 30 timer på en uge for at optjene retten?

Kære Tanja.
Ja, det er desværre uhyre vanskeligt at være kombinatør i dagpengesystemet. Som reglerne er i dag, handler det i bund og grund om at foretage et valg. Ønsker du dagpenge samtidig med at du har en virksomhed, så er det en forudsætning, at virksomheden kun er din bibeskæftigelse. Praksis har fastslået, at grænsen er 15 timer om ugen. Det er imidlertid ikke sådan, at hvis du i nogle få uger har mere end 15 timer - men mindre end 30 timer - så lukker dagpengene. Det beror på en konkret vurdering af, om virksomheden nu er dit primære forsørgelsesgrundlag eller ej - og her ses også på, hvor tit det forekommer. Ønsker du at arbejde 30 timer om ugen som selvstændig, og på den måde optjene dagpengeret, så må du fravælge dagpengene.