Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Tilskud fra Ophavsretsfonden sender DJ-medlemmer gratis til Fagfestival

Har du lavet indhold til kabeltransmitteret tv eller skrevet tekster digitalt eller til tryk, kan du få tilskud fra Ophavsretsfonden og komme gratis med på Fagfestival. Se kriterierne for at søge her.

Forretningsudvalget i Ophavsretsfonden har besluttet at øremærke et stort beløb fra de ufordelbare rettighedsmidler til at støtte deltagelse på Fagfestival. Det gælder både medlemmer og ikke-medlemmer. Har du allerede købt billet, skal du bare tilmelde dig via et af linksene herunder. Der er støtte til de første 800, der tilmelder sig.

Opfylder du ikke kriterierne for at få tilskud fra Ophavsretsfonden, kan du stadig opnå tilskud via specialgrupper eller kredse. Se om du kan få tilskud

Kan jeg få fuldt tilskud til Fagfestival?:

Arbejder du med tekst?

Har du i bare ét af årene i perioden 2014-2019 skrevet tekster til tryk eller digitalt i 15 % af dit arbejde, kan du få fuldt tilskud til billet, hotel og transport.

Tekster skal forstås meget bredt - det kan være artikler, tekst til sociale medier, billedtekster, nyhedsbreve, markedsføring og meget mere. 

Du får tilskuddet ved at tilmelde dig via linket herunder. Men det er meget vigtigt, at du selv køber billet og booker overnatning. Ellers frafalder tilskuddet. Refusion for transport udbetales efter indsendelse af blanket - mere om det per mail, når Fagfestivalen nærmer sig. 

Tilmeld dig tilskud for rettighedsmidler skrift

Laver du indhold til tv?

Har du i bare ét af årene 2011-2019 leveret indhold til kabeltransmitteret tv i mindst 15 % af dit arbejde, kan du få fuldt tilskud til billet, hotel og transport. Er du fastansat på DR, TV 2 eller TV 2 regionerne er du desværre ikke berettiget til at søge tilskud fra denne pulje. 

Du kan have leveret indhold enten redaktionelt eller teknisk. Når du tilmelder dig tilskuddet kan du se, hvor du hører til.

Du får tilskuddet ved at tilmelde dig via linket herunder. Men det er meget vigtigt, at du selv køber billet og booker overnatning. Ellers frafalder tilskuddet. Refusion for transport udbetales efter indsendelse af blanket - mere om det per mail, når Fagfestivalen nærmer sig. 

Tilmeld dig tilskud for rettighedsmidler foto og TV

Kommentarer