Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Tilbage på arbejdsmarkedet efter en hjernerystelse

Hjernerystelse er i stigende grad en af de triste og uforudsete hændelser, som DJ’s medlemmer kæmper med at komme sig over. Et medlem fra film- og tv-branchen giver her et indblik i forløbet efter en alvorlig hjernerystelse. Et forløb, hun godt kunne have tænkt sig anderledes.

Hovedpine

Jakob Carlsen Modelfoto

Rådgivning i forbindelse med hjernerystelse

Har du brug for rådgivning i forbindelse med at vende tilbage til arbejdslivet efter en sygemelding med hjernerystelse? Kontakt Individuel Rådgivning i DJ på 3342 8000, så hjælper vi dig med at udarbejde en plan.

Problematikkerne forbundet med hjernerystelse er forskellige, og det kan i DJ-sammenhæng være alt fra sparring omkring en fornuftig tilbagevenden til arbejdslivet til stress-samtaler og gennemsyn af en opsigelseskontrakt eller fratrædelsesaftale.

Fælles for de mange henvendelser er desværre følelsen af et både indre og ydre pres for hurtig fremgang. Kommunale jobforløb, ugentlige ansøgninger, freelanceliv uden sygeforsikring eller utålmodige arbejdsgivere er ofte en pressende faktor, der gør en usynlig sygdom som hjernerystelse en vanskelig lidelse at komme igennem for et stigende antal medlemmer.

Stress i kroppen, da ulykken skete

Tv-medietilrettelægger Louise, fortæller, at hun på grund af et højt arbejdspres igennem mange år, netop havde skiftet ”den alt for travle københavnerbranche” ud med et job som medietilrettelægger på et dokumentarfilmsselskab i Aarhus, da hun fik et hestespark i hovedet.

”Det var fredag og jeg skulle rense et sår på min hest, da den spjættede med benet og kom til at sparke mig i højre side af panden med sin hestesko. Det sortnede for mine øjne et sekund, men jeg tænkte ikke på, at jeg kunne have fået hjernerystelse. Da jeg vågnede lørdag morgen, havde jeg det virkelig dårligt og tog på skadestuen. Her fik jeg at vide, at jeg havde en alvorlig hjernerystelse og skulle sygemelde mig.”

For Louise kunne timingen ikke have været dårligere. Hun var netop flyttet fra sin hjemby København til Aarhus udelukkende af arbejdsmæssige årsager.

”Jeg havde hele mit liv hjemme i København og skulle nu ligger her og lave absolut ingenting. Det stressede mig meget, at jeg netop var startet i et nyt job, jeg er vant til at arbejde meget og længe, og nu kunne jeg ikke engang kigge på en skærm eller stå oprejst en hel dag ad gangen.”

Efter halvanden måneds sygemelding besluttede hun sig for at frigøre sig fra kontrakten med det aarhusianske produktionsselskab og flytte retur til København.

”Mine nye arbejdsgivere var meget forstående og ville gerne sygemelde mig yderligere med løn, men det sagde jeg nej tak til. Jeg havde kun været ansat i 10 dage, da uheldet skete, og jeg havde brug for at komme helt ud af det psykiske pres, der ligger i at være ansat og gerne ville tilbage på arbejdspladsen hurtigst muligt. Jeg blev ikke rask af situationen. Tværtimod.”

Men hvad Louise troede ville være et mindre pres – endte desværre med at blive et endnu større pres.

”Efter jeg kom ud af min kontrakt og på sygedagpenge gik der et nyt helvede i gang, hvor jeg konstant skulle møde op og testes på, om jeg nu virkelig var syg.”

Hun mindes især et møde med Københavns Kommune kort tid efter, at hun var flyttet tilbage, hvor de gerne vil have hende i gang med et jobforløb, som indebar jobansøgningskurser og kurser i mindfulness for folk, der havde været ledige over en længere periode.

”Jeg mødte op hos den her jobagentvirksomhed, som kommunen brugte, og var ligbleg, svimmel og dårlig. De endte med at måtte sende mig hjem igen.”

Først efter flere møder og jobrettede tiltag indså kommunen, at Louise ikke var ledig, men syg – og derfor ikke var i stand til at bestride et job, og de stoppede jobforløbet igen.

”Det føltes lidt som om, at jeg var kommet i den helt forkerte kasse. Jeg havde jo tilsagn fra produktionsselskabet i Aarhus på, at jeg kunne vende tilbage, så snart jeg var rask, så det virkede lidt skørt at bruge energien på at skrive ansøgninger.”

Hun fik i stedet tildelt et forløb hos HKI (Hans Knudsen Instituttet), hvor hun fra september sidste år til april i år fik lov til at koncentrere sig om at blive rask – uden at skulle søge job samtidig.

”Det var en stor lettelse og først der, at jeg for alvor mærkede fremskridt.”

To måneder inde i HKI-forløbet begyndte hun langsomt at arbejde for det aarhusianske produktionsselskab igen. Først i et erhvervspraktikforløb, hvor hun arbejdede tre timer om ugen. I april var hun oppe på 25 timer om ugen – og fra sommerferien 2019 var hun tilbage på fuld tid igen.

Røde, gule og grønne aktiviteter

For Louise har det sværeste i forløbet været at overbevise først sig selv – og derefter Københavns Kommune – om, at du ikke kan arbejde med en svær hjernerystelse.

”Jeg har været lidt i chok over, hvor hurtig kommunen var til at sætte mig i gang. Det kostede lidt for meget hovedpine, møder og pressede situationer at overbevise dem om, at jeg virkelig gjorde mit bedste, men at det ikke ville række til et arbejdsliv på daværende tidspunkt. Jeg var jo super ked af situationen i forvejen, da det er en stor del af min identitet at arbejde, så presset fra dem var bestemt ikke en hjælp.”

Forløbet hos HKI har hun til gengæld kun rosende ord tilovers for.

”De hjalp mig blandt andet med at dele dagen ind i røde, gule og grønne aktiviteter, så jeg ikke unødigt kom til at presse mig selv, og fik de pauser, som en hverdag med hjernerystelse kræver.”

Flere af de ting, hun har lært hos HKI, har hun taget med sig i sit ”nye arbejdsliv”, og hun er langt fra så stresset, som hun tidligere har været.

”Jeg passer bedre på mig selv, end jeg gjorde tidligere. For puha, jeg kan godt have ondt af dem, der er i freelancebranchen i København og får en hjernerystelse, hvor der måske ikke er samme muligheder for at tage hensyn i længere tid. I det første lange stykke tid havde jeg f.eks. mit eget kontor”, fortæller hun og fortsætter:

”Jeg er ret overbevist om, at grunden til, jeg brugte mere end et år på at blive rask igen, er, at jeg havde stress i kroppen fra min tid i den københavnske film- og tv-branche, da ulykken skete.”

En stor del af DJ’s rådgivning vedrørende hjernerystelse bliver givet til medlemmer som Louise, der føler sig presset for hurtigt tilbage på job. Eller presset til at arbejde flere timer om ugen, end de føler sig i stand til.

Læs også: DJ-medlem fik en million i erstatning efter arbejdsskade

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Eva-Pernille Naserian Stæhr Poulsen

fre, 09/20/2019 - 13:57

Jobcentre er desværre med til at presse sygeramte borgere yderligere og sætter alt for hurtigt ind med aktivering på trods af hvad lægeerklæringer siger om borgers sygdom.