Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Tænkepause i forhandlingerne med TV 2-Regionerne

Dansk Journalistforbund og Foreningen af TV 2 Regioner har siden 5. januar 2018 ligget i forhandlinger om fornyelse af den overenskomst, som er opsagt til udløb 28. februar 2018. Der var i fællesskab lagt en plan, hvor forhandlingerne skulle have været afsluttet mandag d. 5. marts 2018. Det sker desværre ikke.

Desværre var det til den afsluttende forhandling ikke muligt at opnå enighed om det sidste vigtige emne, som er økonomien i overenskomsten. Det drejer sig primært om lønstigningerne over de næste tre år. TV 2 Regionernes sidste økonomiske udspil ville have medført, at medarbejderne på TV 2 Regionerne skulle have mindre end medarbejderne på det private mediearbejdsmarked. På dette grundlag kunne der ikke opnås enighed, og parterne er derfor gået hvert til sit.

”Vi er parate til at levere på et af arbejdsgivers krav, og på den baggrund er det særligt svært at forstå, at TV 2-Regionerne ikke engang kan stille medarbejderne, som det private mediearbejdsmarked” udtaler Christian Dølpher, forhandlingsleder for Dansk Journalistforbund.

Dansk Journalistforbund har varslet konflikt til iværksættelse 1. maj 2018. Det sker selvfølgelig kun, hvis parterne ikke forinden har opnået en enighed.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.