Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Tænkepause i DMA-forhandlingerne

Manglende enighed har gjort, at forhandlingspartnerne har valgt at give hinanden en tænkepause i forhandlingerne om nye overenskomster for ca. 2.000 ansatte på dagbladsområdet.

Tirsdag d. 4. februar blev der holdt det fjerde møde om de centrale krav, der gælder alle overenskomster.

På mødet blev der på baggrund af skriftlige forslag fra DJ’s forhandlere drøftet emner som freelancere, efteruddannelse, arbejdsmiljø og fritvalgsordning. Desuden gentog udgiverne en interesse i at drøfte flerfunktionalitet/flermedialitet og videreudnyttelse.

Parterne nåede ikke til enighed om emnerne, og efter knap fem timers forhandling enedes de om at give hinanden en tænkepause. Der blev ikke aftalt en ny mødedato.

Til gengæld mødes hele DJ’s forhandlingsudvalg torsdag for at drøfte det hidtidige forløb af forhandlingerne på de forskellige overenskomster og aftale, hvad der skal lægges vægt på i de sidste 14 dages forhandlinger. I mødet vil også deltage DJ’s forbundsformand Tine Johansen.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.