Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Styrket indsats til dimittender i DJ

DJ har særligt fokus på målrettet tilbud til studerende og nyuddannede i ny dimittendpakke, som skydes i gang i løbet af sommeren. Fokus er først og fremmest, hvordan man lander sit første job og bliver en del af arbejdsmarkedsfællesskabet.

Jacob Nielsen Byg din egen DJ-maskot og læg den ud med #DJmitførstejob.

”Man skal måske acceptere, at det første job er vigtigere end drømmejobbet. Og vi i DJ vil meget gerne støtte de nyuddannede medlemmer til at udvide deres interessefelt og finde jobs, de ikke troede, de ville have interesse i.” Sådan forklarer formand Lars Werge, et af målene med den nye Dimittendpakke, som DJ ruller ud til sommer. Dimittendpakken er et forsøg på samle de mange tilbud, DJ har til de studerende/nyuddannede, i pakker og målrettet formidle dem til dimittenderne præcis, når de har behovet.

Vi vil i DJ gerne vise, at vi virkelig kærer os om de nyuddannede, og at vi vil gøre noget ekstra for at række ud til dem, der er usikre og få dem til at føle, at de ikke står alene.

Lars Werge, DJs formand

Dimittend-begrebet spænder her over studerende, der har 1 år tilbage af deres studie og indtil de har været nyuddannet i ca. 1 år. Altså en periode på 2 år, hvor man har vidt forskellige behov. I den periode vil dimittenderne få en række direkte henvendelser fra DJ, hvor fokus er på de tilbud, der passer præcis til det sted, dimittenden befinder sig. Typisk i form af kurser, oplæg og workshops. Efter endt uddannelse bliver fokus rettet 100% på det første job. Enten af få det eller at komme godt i gang, hvis man allerede har fundet det.

Bekymring om det første job

Lars Werge kan udmærket forstå, at man som nyuddannet kan bekymre sig om sine jobmuligheder.

”Lige når man er færdig og bevæger sig ud i jobvirkeligheden kan man let være famlende og usikker. Vi vil i DJ gerne vise, at vi virkelig kærer os om de nyuddannede, og at vi vil gøre noget ekstra for at række ud til dem, der er usikre og få dem til at føle, at de ikke står alene – de har altid DJ i ryggen,” siger han.

Med i dimittendpakken er også en hilsen fra formanden samt en pose med plus-plus-klodser. Dem kan man bygge sin helt egen DJ-maskot af og stille på sit første skrivebord. Og så kan man jo tage et billede og lægge på Instagram med #DJmitførstejob og dermed vise andre, at det godt kan lade sig gøre at finde et job som nyuddannet!

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.