Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Stil op til DJ's formandskab eller hovedbestyrelse

Vil du gerne være en del af DJ’s hovedbestyrelse? Eller har du ambitioner om en plads i formandskabet? Så kan du præsentere dig her på hjemmesiden for kollegerne i Dansk Journalistforbund – Medier & kommunikation.

Stil op til formandskab eller hovedbestyrelse

Jens Panduro Sidste gang, der var delegeretmøde, var i 2021. Da blev det holdt digitalt. I år bliver det som det plejer - i Kolding.

Alle DJ's medlemmer har mulighed for at stille op som formand, næstformand eller til hovedbestyrelsen. Valget til de forskellige poster sker på delegeretmødet 23.-24. april. 

Du vil kunne følge med på DJ’s præsentationsside, hvor kandidater til posterne som formand og næstformand samt til hovedbestyrelsen kan præsentere sig.

Som noget nyt sker det i en skemalagt form med nogle kernespørgsmål om fx kandidaternes mærkesager. Den nye form er valgt for at gøre det nemmere for DJ’s medlemmer og delegerede at få overblik over, hvad de forskellige kandidater står for.

Det nye format begrænser dog ikke kandidaternes muligheder for at præsentere sig grundigt, da det er muligt at vedhæfte supplerende tekst eller andre illustrationer i den form, som kandidaterne måtte foretrække.

Du finder kandidatsiden på siden for delegeretmødet - det er også her, du vil kunne finde en formular til at præsentere dig og komme med på kandidatsiden.

Kommentarer