Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Stigning af psykiske arbejdsskader – også blandt DJ-medlemmer

DJ oplever en trist stigning i antallet af medlemmer, der har fået det så psykisk dårligt af deres arbejdsliv, at de ikke kan nøjes med den gratis karriere- eller stressrådgivning de får i DJ, men må henvises til psykologer. Tendensen for DJ-medlemmer følger den generelle udvikling i samfundet.

Flere DJ-medlemmer melder om psykiske arbejdsskader

Jakob Carlsen

DJ holder både kurser og individuelle samtaler for medlemmer i, hvordan du passer på dig selv i medie – og kommunikationsbranchen.

På kurset ”Pas på dig” får du redskaber til at forebygge og håndtere stress. Viden om, hvad forandringer gør ved dig og gode råd til, hvordan du håndtere konflikter på arbejdspladsen.

Tilmeld dig næste kursus her

”Der er pres på”, siger arbejdsmiljøkonsulent i DJ Eva Jakobsen og forklarer:

”Vi kan mærke på det stigende antal henvendelser fra medlemmer i DJ, at der generelt løbes stærkt i medie- og kommunikationsbranchen, men vi oplever specielt en stigning i henvendelser fra offentlig ansatte kommunikatører.”

Kultur- og uddannelsesområdet blev fra 2016 omfattet af 2-procents-besparelserne i Finansloven,  ligesom kommunerne er blevet pålagt et sparekrav på 1 procent af driftsudgifterne. Det kunne være noget af forklaringen, mener Eva Jakobsen.

Bakket op af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, der ifølge Ugebrevet A4 viser, at der er forsvundet omkring 30.000 fuldtidsstillinger i kommunerne siden 2010, er der grund til fælles bekymring for de offentlige ansatte.

Stigende effektivitetskrav

Ifølge Eva Jakobsen er det et stigende dokumentationskrav, effektivitetskrav og krydspres, DJ-medlemmer, der er ansat i offentlige kommunikationsstillinger, typisk er udfordret af:

”Befinder man sig organisatorisk mellem konfliktende krav og forventninger, og derfor bliver udsat for et konstant krydspres, slider det hårdt på arbejdspsyken – noget der kræver god ledelse at tackle”, siger Eva Jakobsen og tilføjer:

”Dermed ikke ment, at god ledelse kan kompensere for manglende tid til at udføre sit arbejde ordentligt. Hvis enderne ikke hænger sammen, kan vi ikke lede og organisere os ud af det.”

Fra karriererådgivning til psykologhjælp

DJ erfarer ikke blot en stigning i antallet af medlemmer, der søger rådgivning i forhold til arbejdsmiljø, men også en trist stigning af medlemmer, der er blevet så skadet på det psykiske plan, at de ikke har brug for en arbejdsmiljøkonsulent – men en psykolog.

”Vi giver flere medlemmer tilskud til psykologhjælp. Både fordi man skal være meget syg på psyken, før det offentlige sundhedssystem kan tilbyde hjælp. Og fordi flere og flere medlemmer arbejder udenfor de organiserede arbejderpladser med sundhedsordninger, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.”

DJ’s oplevelse af, at medlemmerne i stigende grad lider af psykiske arbejdsskader stemmer overens med tal fra Arbejdsmarkeds Erhvervssikring. I en analyse af tallene skriver Ugebrevet A4, at 5.539 danskere sidste år anmeldte en psykisk arbejdsskade – et rekordhøjt tal. Siden 2010, hvor der blev anmeldt 3.107 psykiske arbejdsskader, er skadesanmeldelserne kun steget stødt.

Ikke tid til kriser

Ifølge Eva Jakobsen skyldes stigningen i forhold til DJ-medlemmer hovedsageligt et øget præstationskrav, som konsekvens af et nedbarberet mandskab. Hvor arbejdspladserne tidligere godt kunne tage hensyn til medarbejdere, der havde en krise i privatlivet, som en skilsmisse eller en syg forælder, opleves der i dag ikke plads til at justere ned for kravene i en periode.

”Redaktionerne og afdelingerne er barberet ned til så små enheder, at der ikke er rum for, at en medarbejder bliver syg eller ikke præsterer på sit højeste i en periode”, siger Eva Jakobsen, og tilføjer:

”Jeg har også oplevelsen af, at vores medlemmer oftere går syge på arbejde i dag, end de har gjort tidligere, fordi fraværet i stigende grad går udover kollegaerne – og vi trods alt gerne vil passe godt på hinanden og håndhæve kvaliteten i vores arbejde.”

Insisteren på højt niveau

Ifølge forsker og organisationspsykolog Malene Friis Andersens indlæg i Information for nylig er det netop vores insisteren på kvalitet og mening, der skaber stress hos mange. Vi kæmper for at fastholde det høje niveau trods mindre mandskab og færre timer til at udføre det i, fordi vi ikke ønsker at gå på kompromis med det produkt, vi leverer.

En håndhævelse vi, ifølge forskeren, inden længe vil opgive, hvis ikke arbejdspresset nedsættes:

”Heldigvis siger vi endnu ikke pyt og trækker på skulderen over ikke at kunne levere menings- og kvalitetsfuldt arbejde, mens vi venter på, at uret viser 16. Når de ansatte begynder at gøre dette – og tro mig, det gør de inden længe – er jeg overbevist om, at vi sidder med et langt større problem end stress. Men det er en anden historie om kynisme og ligegyldighed, som det forhåbentligt ikke bliver nødvendig at udfolde” (Malene Friis Andersen i Information 25-11-2016).   

Eva Jakobsen nikker genkendende til den betragtning og tilføjer, at højt engagement og høje krav til egne præstationer er kendetegnende for medie- og kommunikationsmedarbejdere. Hun forklarer det blandt andet med en høj grad af synlighed, der gør det svært at gå på kompromis med kvaliteten.

”Selvom det heldigvis ikke koster liv, hvis en medarbejder i mediebranchen laver en fejl, som hvis en læge eller sygeplejerske laver en fejl, så påvirker det i høj grad både arbejdsglæde og produktivitet at måtte gå på faglig kompromis hver dag og ikke føle, at man kan få lov at gøre sit arbejde ordentligt.”

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.