Spørgsmål og svar om konflikten med YouSee
En af landets største leverandører af tv-pakker sagsøger nu kunstnere og kulturproducenter - herunder DJ-medlemmer - med krav om, at rettighedshavere skal gå 70 % ned i betaling for indhold til Nuuday/YouSee. Følg den seneste udvikling.
Hvorfor er rettighedsbetalingen højere i Danmark end i Norge og Sverige?
Rettighedsbetalingen i fællesaftaler i Danmark er højere end i Norge og Sverige. Dette har Nuuday/YouSee fremført i medierne. Men de ”glemmer” i samme ombæring at fortælle, at det er der en række gode grunde til. Det skyldes bl.a., at mængden af rettigheder, som Nuuday/YouSee køber via fællesaftalen i Danmark, også er væsentlig højere og mere omfangsrig end i Norge og Sverige. Der indgår fx rettigheder fra tv-stationen ”TV 2” i fællesaftalen i Danmark, mens modstykket i Sverige og Norge - TV 2 (Norge) og TV4 (Sverige) - selv håndterer deres rettigheder. Det er fx også således, at der er mange flere forbeholdte rettigheder i Danmark, end i Sverige og Norge. Og reguleringen og markederne er også forskellige, fx er der i Sverige en meget større tv-reklame-finansiering end i Danmark.
Hvorfor er det ikke godt at kunne få et a conto-beløb?
Nuuday/YouSee har tilbudt at betale et a conto-beløb. Men det er ikke en løsning, der kan fungere i praksis. For medlemsorganisationerne kan ikke sende et a conto-beløb til de enkelte rettighedshavere, da vi jo kan risikere, at en del af pengene skal betales tilbage, hvis Nuuday/YouSee mod forventning får delvis medhold i deres voldsomme påstand om en reduktion på 70 % i betalingen. Vi kan i praksis ikke bede titusindvis af kunstnere og producenter om ikke at bruge deres indtægter, fordi de muligvis skal betale dem tilbage engang i fremtiden. Oveni har Nuuday/YouSee også stillet krav om betaling af morarenter (ca. 11 %), hvis en del af betalingen skal returneres.
Betaler Nuuday/YouSee ikke rigeligt for rettighederne?
Nuuday/YouSee angiver, at rettighedsbetalingen udgør ca. 20 % af deres omsætning, og at det er for høj en andel. Vi mener, at den nuværende betaling er en over årene forhandlet og aftalt betaling samt en helt rimelig betaling for det indhold og de produkter, som rettighedshaverne leverer, og som Nuuday/YouSee tjener penge på at tilbyde deres kunder.
Det er ifølge Nuuday/YouSee især betalingen for digitale tv-tjenester, som er for høj, ifølge dem især fordi, at antallet af tv-kunder er faldende. Men betalingen følger antallet af kunder, så det er svært at forstå Nuuday/YouSees argumentation. Det er også vigtigt at sige, at indførelsen af digitale tv-tjenester, som betyder, at indholdet i tv-sendefladerne kan bruges on demand, fx Start Forfra, Catch up og mulighed for at gemme tv-programmer i skyen, er tjenester, som Nuuday/YouSee selv har ønsket at få adgang til og erhverve rettigheder til, fordi de kan tjene penge på dem og fordi de er nødvendige for at holde på kunderne.
Når Nuuday/YouSee laver forretning på baggrund af rettighedshavernes produktioner og indhold, skal de selvfølgelig betale for brugen. Det er i overensstemmelse med ophavsretsloven, EU-retten og internationale konventioner. Og det gælder også, når Nuuday/YouSee vælger at købe digitale tv-tjenester til deres tv-pakker som en del af deres forretning. Alt andet ville ikke være rimeligt.
Hvad er næste skridt i sagen?
Nuuday/YouSee har anlagt sag mod rettighedshaverne ved Sø- og Handelsretten. Men en sag ved domstolene kan trække ud i årevis, alt imens titusindvis af kunstnere og kulturproducenter ingen betaling får. Rettighedshaverne har valgt at bede Ophavsretslicensnævnet om at vurdere sagen. Ophavsretslicensnævnet er et specialiseret nævn, nedsat af Folketinget med en Højesteretsdommer i spidsen og 2 sagkyndige indenfor området, der netop har til opgave at vurdere, hvad der er en rimelig pris for rettigheder, hvis parterne ikke kan blive enige. Det er derfor efter vores opfattelse det naturlige sted at få striden afklaret, og det vil samtidig kunne ske hurtigere end ved domstolene. Og i dette tilfælde er en hurtig sagsbehandling vigtig, så vi kan sikre betaling til kunstnere og kulturproducenter.
Kommentarer