Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Smidt ud hjemmefra

Da den tidligere vært på Tværs stoppede på DR i januar, blev han ikke officielt fyret. En dag var han bare ikke længere vært for programmet, han havde overtaget efter Tine Bryld. Få Emil Nørlunds fortælling om, hvordan det er ufrivilligt at stoppe på en arbejdsplads efter 14 års projektansættelse.

Emil Nørlund

Jacob Nielsen Emil Nørlund var som TBA-ansat på DR ikke berettiget til et officielt farvel efter 14 års skiftende ansættelser - og forlod i januar mediehuset uforløst og usikker på, hvem han var uden DR på visitkortet.

Jeg er blevet fyret

DJ sætter fokus på fyringer. Både de officielle fyringer og de mere uofficielle, hvor du som projektansat ikke bliver forlænget. Se dine rettigheder og få som DJ-medlem også professionel karriererådgivning i forbindelse med et ansættelsesstop.

Emil Nørlund blev optaget på DR’s Talentordning i 2004 og arbejdede på skiftende TBA-kontrakter og projektansættelser på DR frem til januar 2017. Han har blandt andet været reporter på Hjerteflimmer, tv-vært på programmet S, P eller K og radiovært på Tværs på P3. Emil Nørlund blev i 2012 tildelt Werther-Prisen for et program om selvmord – og i 2013 Sabroe-Prisen af Børns Vilkår for værtskab og formidling i Tværs på P3.

”DR var for mig det svedigste sted i verden. Og jeg var fucking stolt over at få lov til at arbejde der.”

Da Emil Nørlund droppede sit studie i 2004, fordi han blev optaget på Danmarks Radios talenthold, var han så beæret, at han lod sit DR-nøglekort sidde synligt fremme, når han cyklede hjem fra Søborg.

”Jeg elskede DR de første mange år. Det var mit andet hjem, og jeg arbejdede gerne flere timer, end jeg blev betalt for, og var på mange måder den perfekte medarbejder. Topengageret og tydeligvis nem at komme af med.”

Kærligheden til mediehuset begrunder Emil Nørlund med, at der ikke findes et bedre sted end DR, hvor du kan forene arbejdsliv med ambitioner om at sætte et positivt aftryk på samfundet.

”DR er en vanvittig gave og mulighed for journalister til at bedrive journalistik, der ikke har noget andet mål end at være public service. Mit job var på Tværs på P3 at hjælpe unge til at få det bedre ved at dele deres historie med andre. Hvor vild en gave er det ikke lige?”

14 år på freelancekontrakt i DR har dog givet kærligheden trænge kår. Efter et ansættelsesstop i januar, som ingen begrundede eller tog et ansvar for, står han uforløst tilbage og mangler svaret på, hvorfor hans kompetencer ikke kunne bruges længere. Et svar, der ville have haft stor betydning for hans videre jobliv.

Optaget som talent blandt 650 ansøgere

Jobeventyret i DR startede med et tip fra vennen Thomas.

”Nævn de seneste fem musikalbum, du har købt, og hvorfor, du har købt dem”. DR søgte i 2004 nye talenter på deres talentordning til rollen som musikradiovært. Emil Nørlund var musiknørd og havde været stor fan af P3’s musikmagasiner da han voksede op. Så han tog udfordringen op.

Dagen efter, han havde sendt sit A-4 ark om sig selv og sine nyindkøbte albums ind til DR, så han opslaget i MetroXpress. Okay fuck, tænkte han, det lykkes helt sikkert ikke. Men han tog fejl. Han blev kaldt til samtale med radioværterne Adam Duvå Hall og Camilla Jane Lea. Blandt 650 ansøgere var de 10, der gik videre til en bootcamp, hvor de skulle kæmpe mod hinanden indenfor radioværtsfaget. Da bootcampen var overstået, var de tre tilbage: Kristian Leth, Iben Zeuthen og Emil Nørlund.

De tre talenter var hyret ind i tre år i DR Ung, hvor de til en månedsløn på 12.500 kroner før skat, skulle udvikles som værter. Mens de arbejdede som værter.

”Hverken Iben, Kristian eller jeg blev nogensinde de der helt household P3-navne såsom Kanonkongen, Sara Bro eller Adam Duvå Hall. Men de to andre er jo så heldigvis blevet store kanoner indenfor hvert deres felt alligevel. ”

"Jeg var på mange måder den perfekte medarbejder. Topengageret og tydeligvis nem at komme af med”

Hængt ud i radioen under uddannelse

Første gang Emil Nørlund mærkede et nag af jobusikkerhed var til en samtale med en mere erfaren DR-kollega, der skulle coache ham til at blive en bedre radiovært.

”Han sagde, at han ikke var sikker på, jeg var klar til at sende live endnu. Det var selvfølgelig rigtig nederen, at de to andre var blev vurderet mere klar end mig, men jeg sendte alligevel. Det var dog ikke fordi informationen boostede min selvtillid.”

Generelt var det hårdt at være DR-talent i de tre år, forløbet varede, fortæller Emil Nørlund. Han havde ikke en fast kontaktperson, og det var ren learning-by-doing, hvilket gav en del knubs undervejs. Han husker særligt en episode, hvor han som reporter blev sendt ud for at lave en gimmick med et ungdomsparti.

”Jeg var dengang medlem af DSU, og det syntes værterne var både sjovt og kikset. Jeg stoppede derfor et møde for at lave en konkurrence om, hvem der uden vand kunne spise mest rugbrød på under et minut. Den ene vært syntes dog ikke, at jeg havde udført gimmicken godt nok og gjorde mig til grin. Live i radioen.”

Han følte sig ikke i en position, hvor han kunne klage over de etablerede værter. Men hændelsen blev efterfølgende taget op af en chef, der havde hørt om optrinnet, og tog afstand fra den måde, han var blevet behandlet på. Værterne fik en næse, men episoden har brændt sig fast i hans hukommelse.

Emil Nørlund

Jacob Nielsen ”I de 14 år, jeg arbejdede på DR, var jeg altid bange for at blive fyret. Der er altid nedskæringer, der er altid skarp konkurrence og der er altid mange, som vil arbejde nærmest uden betaling", fortæller Emil Nørlund.

Et kortvarigt gennembrud

Mens Iben Zeuthen og Kristian Leth med tiden søgte andre veje, blev Emil Nørlund tilbage på DR og blev kastet rundt mellem tv og radio og fra projektansættelse til projektansættelse. Musikprogrammet, Boogieradio, P3, Hjerteflimmer, S, P eller K og Tværs på P3 er nogle af de programmer, han gennem tiden har arbejdet på.

Som karakteren Score-Emil blev han i tv-programmet Hjerteflimmer med ét landskendt blandt de yngre seere.

”Det stak faktisk så meget af, at jeg måtte få hemmeligt nummer, fordi fremmede piger ringede mig op og ville på date. Lige der kunne man i DR godt se, at man kunne bruge mig til et eller andet større. Men alle de løfterige projekter røg i vasken i sidste øjeblik. Så i stedet for, at det blev kæmpestort med mig, fortsatte jeg på nichekanalen Boogieradio, som der ikke blev satset på.”

I en periode følte han sig ret uheldig. Det var så tæt på at blive tv-stort. Men i dag sætter han pris på, at radioen dengang blev hans primære medie.

”Jeg kunne slet ikke have kaperet a-kendis berømmelse i så ung en alder, og var sikkert blevet et kæmpe røvhul, hvis jeg var blevet så eksponeret. Jeg dur ikke til så meget opmærksomhed.”

Mens det stod på, vidste Emil Nørlund godt, at han pressede sig selv til det yderste. Men han følte, at han var nødt til at skille sig ud for at få lov til at blive i det store mediehus.

”Jeg har lavet nogle ting som ung DR-vært, der var ret grænseoverskridende for mig. Jeg har stået på Strøget og scoret unge piger med skjult kamera – med en grædende jaloux kæreste i telefonen. Her kunne jeg godt mærke, at jeg gik på kompromis med mig selv og inderst inde var ret utilpas, men jeg kunne ikke se noget alternativ. Jeg så kun den mulighed, at spille rollen så godt som muligt”, siger han og fortsætter:

”Det var meget mærkeligt pludseligt at skulle navigere i at være et kendt DR-ansigt. Jeg kunne godt have brugt nogle, der kunne guide mig i forhold til at blive eksponeret på landsdækkende tv og den dag-til-dag berømmelse, som jeg blev kastet ud i. Men værtspleje var der ikke meget af. Jeg har i alle årene, og især som talent, følt mig ikke-sørget for.”

Fra ungdomslir til ungdomsproblemer

Emil Nørlund fortsætter som tv-vært på kærlighedsprogrammet S, P eller K. Et ungdomsprogram, hvor han skal hjælpe unge med at sætte ord på deres følelser for en jævnaldrende.

”Efter nogle år føler jeg mig for gammel til at sidde på et børneværelse og tale om kærlighed med 12-årige piger, og jeg vælger at stoppe.”

Et par dage før sidste udsendelse hiver P3 igen fat i ham.

”Jeg fortsætter på P3 som musikformidler og derefter som vært på Log in, hvor Tine Bryld tager unges problemer op som en del af Tværs-sendefladen. Det var et tiltrængt skifte og super fedt, men også hårdt. Jeg lavede tre timers radio hver aften.”

En dag tager Tine Bryld ikke telefonen, da han ringer for at overlevere dagens dilemma. Hun er blevet indlagt med en hjerneblødning, og hun dør kort tid efter. Emil Nørlund bliver bedt om at være vært på et længere mindeprogram.

”Det var meget ærefuldt, men også stressende, fordi det var et så vigtigt farvel, der skulle stykkes sammen på nul komma fem. Vi havde haft så travlt med at finde gæster, at jeg måtte improvisere mig gennem det meste af sendingen."

Fra 2011 og frem til januar 2017 er han vært på Tværs på P3. Han vinder to eksterne priser for sin formidling samtidig med, at bemandingen på tværs-redaktionen bliver skåret år for år.

”Vi var til sidst tre-fire medarbejdere med et årsbudget på tilsammen 860.000 kroner. Et beløb, der både skulle dække produktionsomkostninger og løn. Samtidig var det en evig kamp bare at få lov at beholde det minimale budget, vi havde.”

"DR var både min arbejdsplads, men det var også hele min ungdom og mit sociale liv. Det føltes i dagene efter som at miste både sin mor og sin kæreste på samme tid”

Opsagt som vært uden forklaring

Efter seks års sending bliver det bestemt, at Tværs på P3 skal udliciteres til den eksterne udbyder Wingman. Forløbet op til er præget af måneder med mangelfuld kommunikation og vævende udmeldinger fra ledelsen. Da nyheden rammer, at det 43 år gamle DR-program gives til en ekstern enhed, kommer det som en stor overraskelse for flere medarbejdere, der pludselig står uden job.

”Til at starte med får jeg at vide, at jeg er den eneste fra redaktionen, man vil have skal fortsætte på det nye Tværs, og at jeg skal sende sammen med en ny kvindelig medvært. Hvorfor mine kollegaer skulle udskiftes, kunne jeg ikke få svar på."

Da Emil Nørlund kort før overdragelsen ringer til den eksterne udbyder, for at få detaljerne til det nye program på plads, finder han til sin store overraskelse ud af, at han ikke skal være vært på programmet. Han må have misforstået noget. Noget må være gået galt i kommunikationen et sted.

”Efter en times snak om programindholdet, fortæller en ny tilrettelægger mig, at min rolle bliver at lave et par minutters indslag til hvert program. Jeg bliver helt paf. Hvad skal der så ske de resterende 115 minutter, spørger jeg. Det opstår en pinlig tavshed i røret, inden hun får fremstammet, at de allerede har valgt to andre værter.”

Han bliver meget berørt af den nye besked om, at han ikke længere skal være vært på programmet, og han ender med at takke nej til at lave de små indslag. En del af ledelsen i DR er også uforstående og lover ham en mødeindkaldelse om beslutningen.

”Jeg tager ledelsen på ordet og forventer, at de indkalder mig og den eksterne udbyder til et møde om situationen.”

Der kommer aldrig nogen indkaldelse, og da han kort før sidste arbejdsdag konfronterer en ansvarlig leder, han tilfældigt møder på gangen, får han svaret: ”Jamen Emil, du vil os jo ikke.”

Han forstod derefter, at det var sådan, historien skulle være udadtil.

”De tre-minutters indslag, jeg takkede nej til at lave, for få timers freelanceløn, ville blive brugt mod mig som en afvisning af at fortsætte i DR.”

Fordi den officielle historie skulle være sådan, måtte han ikke sige farvel til lytterne eller udtale sig om noget i forbindelse med, at han stoppede.

”Det var underligt at stoppe efter 14 år på en arbejdsplads uden nogen form for farvel. DR var både min arbejdsplads, men det var også hele min ungdom og mit sociale liv. Det føltes i dagene efter som at miste både sin mor og sin kæreste på samme tid.”

Det blev et uforløst farvel til en arbejdsplads, han følte, at han gradvist blev sluset mere og mere ud af, indtil hans DR-nøglekort en dag ikke længere var aktivt. Han skrev til administrationen, om han kunne få lov at hente sine ting, og fik det retur-svar, at de fleste af tingene fra hans skab var blevet smidt ud. Resten var sendt til ham med posten.

”Jeg troede ikke på det. Var det sådan jeg skulle takkes for 14-års tro tjeneste? Det var så surrealistisk, at jeg næsten kun kunne grine af det, selvom det inderst inde gjorde pisse ondt."

I de første uger efter stoppet på DR opholdt Emil Nørlund sig i Berlin. Han havde brug for at fordøje de ting, der var sket, og forlige sig med, at han for første gang i sit voksenliv ikke længere var ansat på DR.

”Jeg var grundtræt og sov utrolig meget de første dage. Samtidig havde jeg følelsen af at være fri. Jeg skulle ikke længere være bange for at blive smidt ud. Jeg var blevet smidt ud. Og jeg sad tilbage med en underlig følelse af, at jeg på en måde ikke eksisterede længere. Hvem var jeg, når jeg ikke længere var Emil Nørlund fra DR, men blot arbejdsløs?”

I lede over ikke længere at have en mailboks, hvor der tikkede mails ind, tjekkede han en eftermiddag LinkedIn og fandt en besked fra et onlinemedie, han tidligere forgæves havde søgt en halvtidsstilling hos som supplement til værtsjobbet.

”De havde fået en åbning og inviterede mig på kaffe. Den besked kom på det helt rigtige tidspunkt, og der følte jeg, at lykken tilsmilte mig lidt i en ellers noget dyster stund.”

”Når folk spurgte, sagde jeg efter sessionen med hende, at jeg var blevet fyret fra DR (...) i den forstand, at de valgte at sluse mig ud med opgaver, der var så små, at jeg ikke kunne få et reelt arbejdsliv ud af det”

Fyret eller selv gået?

I tiden lige efter bruddet holdt Emil sig væk fra DR-Byen. Han havde lavet de sædvanlige panik-kaffeaftaler med en række folk, der måske kunne hjælpe ham videre, men han kunne mærke, at han havde brug for afstand efter udfasningen.

”Jeg vil altid have DR-DNA i blodet, og jeg forstår nok stadig ikke, at man ikke kunne bruge mine kompetencer mere. Når man som arbejdsplads har opdyrket ekspertise på en person, hvorfor så ikke bruge dem? Var det mig, den var gal med? Måske var jeg blevet for gammel? Jeg ved det ikke, for ingen sagde noget til mig.”

Efter to måneders arbejdsløshed, hvor han blandt andet havde en samtale med en erhvervscoach, DJ havde anbefalet ham, og han havde tilmeldt sig et af DJ’s kurser i mulighederne for at fortsætte som freelancer, begyndte han i jobbet som redaktør og journalist på mediet Bureaubiz.

”Jeg havde tilmeldt mig kurset hos DJ i at være freelancer, fordi jeg ikke ville røvrendes igen. Jeg fik jo aldrig den fastansættelse og tænker, at jeg er blevet narret kontraktmæssigt nogle gange.”

Emil Nørlund talte blandt andet med erhvervscoachen om, at selvom han formelt set ikke blev fyret, ikke havde fået noget reelt valg om at blive.

”Hun sagde, at jeg ikke skulle undervurdere, hvor stor en psykisk belastning, det er, at stoppe på en arbejdsplads på den måde. Jeg er lidt en korkprop, der dukker op igen, men så meget desto mere var det værdifuldt for mig, at hun hjalp mig med at anerkende, hvor hårdt forløbet havde været.”

Efter snakken med erhvervscoachen, valgte han den udgave af forløbet, han fandt mest rigtig.

”Når folk spurgte, sagde jeg efter sessionen med hende, at jeg var blevet fyret fra DR. Ikke fyret-fyret, det kræver en fastansættelse, men fyret i den forstand, at de valgte at sluse mig langsomt ud med opgaver, der var så små og perifere, at jeg ikke kunne få et reelt arbejdsliv ud af det.”

"Jeg har langt hen af vejen fundet mig i for meget. For meget usikkerhed, og for lidt feedback”

Emil Nørlund

Jacob Nielsen

Fedt at slippe angsten

”I de 14 år, jeg arbejdede på DR, var jeg, og mange af mine tidligere kollegaer, altid bange for at blive fyret. Der er altid nedskæringer, der er altid skarp konkurrence og der er altid rigtig mange, som gerne vil arbejde nærmest uden betaling.”

Emil Nørlund var i mange år taknemmelig for overhovedet at være på DR. For hvor var der noget, som var ligeså sejt?

”Det fandtes ikke i min verden. Derfor gik jeg rundt med en frygt de første år, hvor jeg følte mig ret undværlig, og det var meget ubehageligt. I dag har jeg erkendt, at DR har været lidt en sutteklud for mig. Jeg har langt hen af vejen fundet mig i for meget. For meget usikkerhed, og for lidt feedback.”

Han kan desværre sagtens genkende frygten hos nye DR-medarbejdere, talenter og praktikanter, han møder i dag. Og frygten er jo helt reel.

”DR er jo en ret forkælet arbejdsplads, hvor folk er så taknemmelige for at få lov til at lave det, de interesserer sig for, og derfor ikke stiller spørgsmål til hverken løn eller arbejdskultur. Men flere af dem bliver jo fyret på et eller andet tidspunkt, og til dem kan jeg kun sige, at det er dumt at gå rundt og være bange. Der findes også et meningsfyldt arbejdsliv udenfor DR.”

Og netop det meningsfulde arbejde er et tilbagevendende emne for Emil Nørlund. Hvor han på DR fandt mening i sit arbejde med at rådgive unge, må han i dag finde den samme mening udenfor normal arbejdstid.

”Det er vigtigt for mig at engagere mig i noget, der sætter et positivt aftryk på samfundet. I dag laver jeg derfor projekter for Ungdommens Røde Kors og har været mentor for en ung fyr med udenlandsk baggrund.”

"Fordi jeg var freelancer på DR, har jeg aldrig haft MUS-samtaler eller anden form for evaluering af mig eller mit arbejde. Nu oplever jeg at blive set”

Konstruktiv kritik en del af det nye arbejdsliv

I det nuværende job er konstruktiv kritik og feedback en del af hverdagen. Noget han sætter stor pris på, men også lige skulle vænne sig til efter i mange år næsten at have passet sig selv.

”På min nuværende arbejdsplads har jeg daglig kontakt med min chef. Og har jeg lavet en god artikel, får jeg det af vide med det samme. Det er fedt, men også en stor forandring, når man er vant til, at det nok kører okay, hvis man ikke hører noget. Fordi jeg var freelancer på DR, har jeg aldrig haft MUS-samtaler eller anden form for evaluering af mig eller mit arbejde. Nu oplever jeg at blive set.”

Set i bakspejlet fortryder Emil Nørlund, at han har brugt så meget energi på at være bange for at ikke at blive forlænget.

”Det har været sundt for mig at prøve noget andet og opdage, at mine spidskompetencer kan bruges til andet end radio, selvom det er det medie, som jeg har størst kærlighed til. Det gør mig mindre sårbar – og måske med tiden også en bedre radiovært, hvis jeg skulle få lyst og mulighed for at vende tilbage til det erhverv en dag.”

Hvis han skal finde noget positivt ved, at DR aldrig fastansatte ham, er det, at han har været tvunget til at lave andet arbejde ved siden af. Og derfor har fået andre kompetencer gennem tiden, som kommer ham til gode nu.

”Årsagen til, jeg fik et nyt job så hurtigt, er udelukkende, at jeg sideløbende med at være vært har arbejdet som tekstforfatter og taget en uddannelse i kreativ ideudvikling. Og for ikke at fortryde, at jeg ikke fik en ordentlig uddannelse på grund af mine år i DR, er jeg ved at færdiggøre en kandidat på universitetet.”

Hans råd til andre løstansatte er derfor, at sørge for at opkvalificere sig i flere retninger, så cv’et ikke bliver for ensporet.

”Står du overfor et jobskifte, må du tage de bedste redskaber, du har, og bruge dem i en ny kontekst. Min superkraft er at interviewe og få folk til at åbne op, og det skal jeg bare dyrke i en anden sammenhæng nu."

Lars Bech

BOOK EN KARRIERESAMTALE

DJ's medlemmer kan få en personlig karriereudviklingssamtale af 1 times varighed med fokus på sparring, rådgivning og coaching.

Jakob Nielsen

BLIV MEDLEM

Få karriererådgivning, unikke kurser og juridisk hjælp gennem dit professionelle liv i medie- og kommunikationsbranchen.