Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Samtalen er det stærkeste våben

Dialog er hovedvejen frem mod aftaler i mediebranchen - det gælder også i forhold til overenskomstdækning på Loud og Sein, skriver DJ-formand Tine Johansen som svar på kritik af DJ for at have svigtet.

Tine Johansen om Loud

Benita Marcussen

Uffe Gardel skriver i et indlæg på K-Forum den 4. februar, at Dansk Journalistforbund har svigtet i sagen om overenskomstdækning af Loud og Sein ved ikke straks at gribe til våben. Det er jeg ikke enig i.

Uffe Gardel kender af gode grunde ikke detaljerne i det forløb, der har været i forbindelse med Loud og Sein. Derfor er jeg nødt til at rette nogle af de misforståelser, hans indlæg desværre indeholder.

Men først vil jeg gerne sige til Uffe Gardel og andre, som har efterspurgt en mere hårdtslående version af deres forbund: Ja, det kan jeg godt forstå. Og der er også dage, hvor jeg har lyst til at tage hårdere metoder i brug. Men det løser ikke problemerne på længere sigt. Og det er derfor, at DJ har valgt en anden strategi.

Jeg deler mange medlemmers bekymring for fremtidens mediebranche. Og gratisarbejde eller alt for lav løn er ikke en del af det arbejdsmarked, jeg ønsker mig. Det må ingen være i tvivl om. Jeg tror, at langt de fleste af os er enige om målet. Vi kan diskutere, hvordan vi kommer derhen. Den debat tager jeg gerne.

Nu til Uffes indlæg:

Der er endnu ingen sag, som DJ kan reagere på

I sit indlæg påstår Uffe Gardel, at DJ mener, at en overenskomst ikke er en forpligtende aftale. Det er ikke sandt. De overenskomster, DJ indgår, er selvfølgelig ufravigelige. Også den overenskomst, som vi har lavet med Loud. Men Loud går først i luften den 1. april, så vi har endnu til gode at se, hvordan de griber det hele an, også i forhold til deres underleverandører, og hvordan de faktiske arbejdsvilkår bliver.

DJ kan kun føre en faglig sag mod Loud, hvis de i praksis omgår overenskomsten. Det har de ikke gjort endnu. Pointen er, at der i dette tilfælde endnu ingen sag findes, fordi de blot har talt om, at Sein skal levere til Loud. I det øjeblik Loud begynder at sende, skal det være på aftalte vilkår. Det ligger fast. Og det vil DJ naturligvis holde øje med.

DJ har haft kontakt med både Loud og Sein og gjort dem opmærksomme på, at de selvfølgelig skal respektere arbejdsmarkedets gældende regler for leverancer fra underleverandører. Det betyder blandt andet helt konkret, at Loud ikke må have instruktionsbeføjelser over for Seins medarbejdere.
Og DJ vil arbejde for, at de som frivillig forening ikke underbyder et professionelt mediemarked.

Efter aftale mellem Loud og Sein vil timelønnen for Seins medarbejdere være på 150 kr. Det svarer til, hvad en helt nyuddannet journalist på Fællesoverenskomsten – som gælder for Loud, Jysk Fynske Medier, Bornholms Tidende, Radio4 osv. – skal have som minimumsløn. Hvis Seins værter sender live om natten, bør de også få et genetillæg, som vil øge lønnen betydeligt.

At 150 kroner i timen ikke er en formue, er vi helt enige om. Og netop derfor er højere startlønninger også blandt hovedkravene i de overenskomstforhandlinger, som DJ i øjeblikket fører med Danske Medier.

DJ tror på dialog og aftaler

Det er rigtigt, at DJ ikke har ført en vild og blodig debat i medierne om forhandlingerne med Loud. Det gavner sjældent at føre forhandlinger i offentligheden, fordi det kan låse parterne i deres holdninger og begrænse mulighederne for at bevæge sig. Og her er vi tæt på en meget central pointe.

Modsat Uffe Gardel, så tror vi i DJ på dialogen. Vi tror på, at aftalevejen er den rette – også i den nye medievirkelighed.

Uffe Gardel skriver, at en blokade af Loud og Sein bør være blandt de første værktøjer, som DJ skal hive op af værktøjskassen.

Det er jeg uenig i. Jeg mener, at dialogen er hovedvejen frem mod en aftale. Og sådan har DJ lavet langt de fleste af de mange overenskomster, vi har indgået med medievirksomheder. Også overenskomsten med Loud.

Det er klart, at DJ som fagforening kan tage nogle kampskridt, hvis dialogen ikke fører til en tilfredsstillende aftale. Og en blokade er ét af dem. Men så længe samtalen har kurs mod en aftale, er det uklogt at true med bål og brand. Det er vigtigt for os, at både DJ, vores medlemmer og vores modpart får ejerskab til aftalen og derfor er interesseret i at implementere og efterleve den.

Den nye medievirkelighed

Det leder hen til det i øvrigt meget interessante spørgsmål, som Uffe Gardel rejser, om fagforeningers rolle og ageren i den nye medievirkelighed. Jeg mener, at DJ’s ageren i denne sag netop er et udtryk for, at vi forholder os konstruktivt til den nye medievirkelighed.

Teknologien og borgernes ændrede tilgang til medier betyder, at organisationer som Sein og andre fællesskaber og interessenter kan blive til leverandører af medieindhold fra det ene øjeblik til det andet. Man kan forsøge at holde dem ude eller true dem ud af markedet, sådan som Uffe Gardel mener, vi bør gøre. Den metode holder bare ikke. For når én model er slået i jorden, vil der hurtigt komme flere og andre modeller, hvor folk og fællesskaber som Sein finder deres vej ind på de etablerede medier – eller udgiver deres egne medier.

Er det så et udtryk for magtesløshed fra fagforeningens side? Langt fra. Det er et udtryk for en tro på den danske aftalemodel, hvor samtalen kommer før krigen.

Vi skal lære de unge spillereglerne

I DJ skal vi være parate til at lære fra os og inkludere de nye medier og mediearbejdere. Vi skal i første omgang skærpe de unges fokus på, at de selvfølgelig skal have en rimelig løn for deres arbejde, og at gratisarbejde er til skade for både dem selv og deres kolleger.

Dernæst skal vi have fat i de nye aktører. For hvis de sætter unge mennesker i arbejde, så er de arbejds­givere, og så skal de have styr på de basale spilleregler på arbejdsmarkedet, og ikke misbruge de unges engagement til at underbetale dem.

DJ taler i øjeblikket med Sein om, hvordan løn- og arbejdsforhold skal være reguleret for deres ansatte. For vi vil gerne hjælpe de unge mennesker, som vil være en del af fremtidens mediearbejdsmarked. Vi vil gerne vise dem, hvilken værdi det har at være medlem af en fagforening.

For det reelle svigt ville nemlig være, hvis DJ undlader at vise de unge vejen og fordelene ved et organiseret mediearbejdsmarked.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Teddy Gehrke

fre, 02/07/2020 - 08:14

Det er en ommer. En helt ny kanal med skodlønninger vil altid være en kanal med skodlønninger. Og hvad vil DJ sige, når DR stiller krav om tilsvarende gunstige vilkår for deres natværter?

Hvad mon det velbetalte embedsværk på. Gl. Stand vil sige til, når vi skifter halvdelen af dem ud med praktikanter til en fjerdedel af lønnen. Hvis vi blåstempler den slags hos arbejdsgiverne, er det vel også OK hos os selv?
For det reelle svigt ville nemlig være, hvis DJ undlader at vise de unge vejen og fordelene ved et uorganiseret arbejdsmarked.
Oder was?