Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Sådan kommer du godt i gang med det nye semester

Den lange sommerferie er slut, og et nyt semester står for døren. Måske er det dit allerførste semester på dit nye studie. Måske er du en erfaren studerende, som allerede har opbygget en række rutiner. Uanset hvor du er, kan det være en god idé at gøre dig nogle tanker om, hvordan du får det optimale ud af tilværelsen som studerende.

Her kommer tre gode råd Mads Løkke Rasmussen, DJ’s trivsels- og karrierekonsulent.

 

1. Reflekter løbende over din tilegnede viden

 

”Det generelle råd, der gælder for alle studerende til alle tider, er at balancere det at studere på studiets præmisser, og det at reflektere og gøre sig erfaringer i forhold til anvendelsen. Løbende skal du blive bedre til at overveje, hvad du skal bruge din viden til, og hvordan du kan sætte den i spil, således at du ikke giver dig til at have karriereovervejelser, når du afslutter dit studie, men at du hele tiden løbende har den overvejelse.

Det kan også overgøres. Der er nogen, som kommer galt af sted på deres studie, fordi de hele tiden har tankerne fem eller ti år fremme. Men det mest almindelige er, at man kommer galt af sted, fordi man tænker, at alt er godt, hvis bare man opfylder de krav, der bliver stillet. I stedet skal du gå kritisk til værks og overveje, hvordan du kan udfordre og kvalificere den viden, du tilegner dig fra pensum.”

 

2. Løs opgaver uden for skolen

 

”Vi kan se, at de folk, som har noget kørende ved siden af deres studie, har nemmere ved at omsætte det, de lærer. Det er derfor vigtigt at løse opgaver uden for skolen på den ene eller anden måde i relation til det, der foregår i skolen. Det kan være ved at skrive noget eksternt eller ved at løse opgaver, der bliver bragt af studenterstillinger af alle mulige slags og ikke bare er for at tjene penge på en café. Det behøver langt fra at være fancy. Selv helt ufancy opgaver ved siden af studiet kan skabe den refleksion, som er vigtig.”

 

3. Corona er nederen… Fokuser på mulighederne

 

”Corona er jo nederen. Accepter det. Fokuser i stedet på, hvad du kan få ud af, at du ikke skal møde fysisk op. Du kan udnytte, at folk er mere åbne over for digital kontakt under corona, fordi de af gode grunde ikke er travlt beskæftigede med møder med folk, der banker på deres dør. Det åbner op for alle mulige former for samarbejde, der gør, at du bliver bedre til at bruge det, du har lært.”

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Jakob Nielsen

BLIV MEDLEM

Få karriererådgivning, unikke kurser og juridisk hjælp gennem dit professionelle liv i medie- og kommunikationsbranchen.

Jakob Carlsen

STUDERENDE

Hvad enten du læser journalistik, kommunikationsfag, fotografi, grafisk design eller andre mediefag, er DJ dit fagforbund. Vi kender alt til ansættelsesvilkår  i medie- og kommunikationsbranchen.

 

Jakob Carlsen

DEN GODE JOBANSØGNING

Find alt om opbygning og indhold og få gode råd om, hvad der fanger virksomhedens opmærksomhed. Kom godt fra start allerede i dag.