Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Sådan forbereder du dig på de vigtigste tendenser i medie- og kommunikationsfagene

Siden DJ’s ekspertgruppe bag Fagenes Fremtid pegede på de tendenser, der præger arbejdet indenfor medier og kommunikation, har DJ udviklet en række tiltag og medlemstilbud. Få her et indblik i, hvad du som medlem bør overveje i forhold til valget af efteruddannelse eller et fremtidigt jobskifte.

grafik

Jenz Koudahl

Tre af de store tendenser, der ifølge eksperterne bag Fagenes Fremtid har størst indflydelse på arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen er:

Den teknologisk udvikling. Ændringer i vores måde at kommunikere og bruge medierne på. Og et arbejdsmarked under forandring.

Ekspertgruppen, der peger på disse tre grundlæggende og konstante forandringer, blev af DJ samlet i 2018-19, for at fordybe sig og bidrage til en større viden om, hvilke tendenser, der får betydning for medlemmernes fremtidige arbejdsliv.

I DJ har vi taget dem til os og udviklet medlemstilbud med det data og de konklusioner i baghovedet, som rapporterne har givet os. Og har i nærværende guide forholdt os til de tre store markører, som delrapporten ”11 Tendenser” konkluderer, har stor betydning for arbejdslivet for både journalister, kommunikatører og visuelle formidlere.

Dataforståelse er vigtig

Siden rapporterne blev færdiggjort og præsenteret af projektleder Søren Schulzt Jørgensen har journalist Andreas Marckmann Andreassen dykket endnu dybere ned i den her tendens og udgivet guide-bogen ”Sådan forandrer automatisering medierne”. Bogen blev af DJ sendt ud til alle medlemmer i et fysisk eksemplar, fordi den er et vigtigt element i arbejdet for at forberede og opdatere DJ’s medlemmer på fremtidens efterspørgsel og kompetencer. Bogen er en guide til alle, der arbejder på forskelligvis med et journalistisk indhold, om hvad vi skal tillære os af nye færdigheder for at sikre ”kvaliteten, etikken og forretningen.”

Andreas Marckmann Andreassens guidebog, Fagenes Fremtids anbefalinger og en masse andre undersøgelser peger i samme retning: Dataforståelse er vigtig. De programmer, du arbejder i lige nu, vil højst sandsynligt blive udskiftet af bedre versioner, som igen vil blive udskiftet af bedre versioner. Hold dig derfor løbende opdateret, dvæl lidt ved metode og mekanik bag ved surface og søg løbende efteruddannelse, der holder dig ajour med den teknologiske udvikling indenfor dit arbejdsområde.

Mod på løbende forandringer

For alle, der arbejder med formidling af den ene eller anden slags, gælder det om løbende at forstå det marked, som vi befinder os på. Og det kræver både mod og forandringsparathed, ifølge karriererådgiver i DJ, Mads Løkke Rasmussen.

”Det, der fungerede sidste år, fungerer ikke nødvendigvis i år. Og kvalitet er ikke nok i sig selv – brugerens interesse for produktet er mindst lige så vigtig at beskæftige sig med. Men det betyder ikke, at dine kompetencer ikke kan bruges længere, det er stadig et yderst værdifuldt håndværk at kunne formidle. Det er bare fornuftigt også at interessere sig for det medie, man arbejder for, og holde sig opdateret på de nye medier, som brugerne finder interessante”, siger Mads Løkke-Rasmussen og understreger, at det bare gælder om at kaste sig ud i det:

”Mine børn grinte af mig, da jeg fortalte dem, at jeg afvikler vores webinarer på Zoom her i DJ. Og ja, jeg føler mig da også på ny og usikker grund, men det kører jo meget godt, og det bliver nemmere og nemmere gang for gang. Så selvom jeg ikke havde castet mig selv som afvikler af onlinedebatter og events, så er det nu blevet en del af mine mange forskellige opgaver”, fortæller han.

Har du brug for at udvide eller opkvalificere dine kompetencer i forhold til at formidle på nye platforme findes der heldigvis masser af efteruddannelse på området. Michael Aage Jensen, ansvarlig for Mediernes Efteruddannelse, giver i den her guide en række gode råd til, hvordan du vælger en efteruddannelse, som både taler ind i dine interesser og udvikler dine kvalifikationer i den rigtige retning jobmæssigt.

Klar på et job- eller brancheskifte

Arbejdsmarkedet er generelt under forandring. Omstruktureringer, økonomiske besparelser og ny efterspørgsel. Mediearbejdsmarkedet er dog især under forandring og udvikling på en lange række punkter (jvf. Fagenes Fremtid), der kræver nye, anderledes og ofte flere kompetencer.

Forandringer kræver indimellem også både jobskifte og brancheskifte. Det kan føles usikkert og skabe tvivl om egne kompetencer at skulle fortsætte arbejdslivet i nye funktioner og rammer – og derfor har DJ særlige tilbud til dig, der står overfor et skifte af den ene eller anden slags:

Rapporterne bag Fagenes Fremtid kan læses i sin fulde længde her

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.