Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Retningslinjer for undertekstning i Danmark

Forum for Billedmedieoversættere (FBO) lancerer ny hjemmeside med retningslinjer for undertekstning i Danmark. "Gode tekster er med til at sikre, at alle samfundsgrupper får adgang til væsentlige informationer", siger formand Lars Werge og roser initiativet.

Undertekstning

Jacob Nielsen

Retningslinjerne er udarbejdet i dialog med Dansk Sprognævn og i samarbejde med  samtlige store aktører på det danske undertekstningsmarked, nemlig Broadcast Text Denmark, Dansk Video Tekst, Medietekst Danmark, Oneliner, Scandinavian Text Service, SDI Media, Subline samt Danmarks Radio og TV 2.

Brug af retningslinjerne bliver anbefalet af AVTE (AudioVisual Translators Europe), Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Oversætterforbund, Forbundet Kommunikation og Sprog, forsker i billedmedieoversættelse ved Københavns Universitet Henrik Gottlieb, Høreforeningen, Translatørforeningen og Ældre Sagen.

"Retningslinjer for undertekstning i Danmark" er et dokument, der for første gang beskriver den særlige danske måde at lave undertekster på. Hele den danske undertekstningsbranche har været med på råd, og bag projektet står FBO, Forum for Billedmedieoversættere, som organiserer underteksterne under Dansk Journalistforbund.

Projektet er inspireret af et tilsvarende projekt i Norge, og også i Sverige, Tyskland, Holland og Finland er der ved at blive fastlagt nationale retningslinjer. Undertekster, der følger retningslinjerne, er af høj sproglig og oversættelsesmæssig kvalitet, de står længe nok på skærmen til, at de kan læses, og de følger den danske tradition for brug af dialogstreger, fortsættelsesstreger osv. Alt det og meget mere er indgående beskrevet i dokumentet, som ligger frit tilgængeligt på www.undertekstning.dk.

Til gavn for både grønne og garvede

Retningslinjerne er en sammenfatning af den eksisterende, etablerede praksis i undertekstningsbranchen. De beskriver formelle ting som brug af dialog- og fortsættelsesstreger, læsehastighed og anslagsantal, men også de mange sproglige og oversættelsesmæssige hensyn, man tager, når man undertekster. De er altså både en beskrivelse af fagets "best practice" og en pædagogisk introduktion til undertekstningsfaget.

Dermed er retningslinjerne både til gavn for etablerede undertekstere og undertekstningsfirmaer, der her får et håndfast bevis på, at undertekstning er en højt specialiseret og kompleks oversættelsesdisciplin. Og for nye undertekstere, der gerne vil undertekste på den måde, som de danske seere allerede er vant til og genkender som god undertekstning. Det kan fx være sprogarbejdere og journalister, der undertekster videoer til de sociale medier.

Men vigtigst af alt er slutbrugerne, altså seerne. Hvis alle, grønne som garvede, følger retningslinjerne, får seerne undertekster af høj kvalitet, der åbner en verden af fremmedsproget tv og film med alt, hvad der dertil hører af dannelse, fællesskab, medborgerskab og underholdning.

Entusiastisk og bredt samarbejde

I løbet af 2018 har Kirsten Marie Øveraas og Peter Bjerre Rosa, der selv er undertekstere, holdt møder med tekstningsfirmaer for at kortlægge deres standarder og definere et sæt retningslinjer, som alle kunne blive enige om.

"Jeg er helt ærligt overrasket over, hvor nemt det var. Det her er jo firmaer, der er hinandens konkurrenter på et benhårdt marked. Men alle mødte os med en enorm entusiasme og en iver efter at udarbejde et dokument, der lægger vægt på vigtigheden af gode og velfungerende undertekster," fortæller Kirsten Marie Øveraas.

Formand for Journalistforbundet Lars Werge udtaler: ”Teksterne udfylder et meget væsentligt rum i dansk public service og i det danske demokrati. Gode tekster er med til at sikre, at alle samfundsgrupper får adgang til væsentlige informationer, og derfor har Dansk Journalistforbund som fagforening for mange af teksterne og oversætterne støttet dette arbejde. Jeg er meget glad for at se, hvad det har ført til.”

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.