Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Privatansatte stemmer ja til nye overenskomster

Forligsmanden har netop offentliggjort resultatet af overenskomstafstemningerne på det private arbejdsmarked. Lige som flertallet af de privatansatte, stemte DJ's medlemmer på dagbladsområdet ja til den nye overenskomst.

Cirka 600.000 privatansatte har stemt ja til nye overenskomster. Det meddelte forligsmanden onsdag middag. Dermed undgår Danmark en storkonflikt, som ellers potentiel kunne være blevet udløst, hvis det var blevet et nej på tværs af de forskellige sektorer.

Også blandt DJ's privatansatte på dagbladende, som er en del af det private overenskomstområde, blev der stemt ja til den aftale, som DJ har indgået med Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA).

56 % af de stemmeberettigede afgav deres stemme, og af dem stemte 90 % ja, 7,6 % nej, mens 2,3 % stemte blankt.

DJ-formand Tine Johansen er glad for en store tilslutning til overenskomsten på dagbladsområdet.

"Det er en stor cadeau til DJ's forhandlingsdelegation med DJ's forhandlingskonsulenter og tillidsvalgte DJ-medlemmer, at medlemmerne ude på arbejdspladserne tager så godt imod resultatet. Det var helt afgørende for DJ at få løftet lønnen både for de uddannede, men også for praktikanter og elever, og det er lykkedes. Det tæller også på plussiden med forbedringer af barselsforholdene og mere valgfrihed i sidste del af arbejdslivet," siger DJ-formand Tine Johansen.

Kommentarer