<> Praktikantaftalen udskydes til august Gå til hovedindhold

Praktikantaftalen udskydes til august

Praktikantaftalen forbliver status quo og forhandlingerne udsættes til efter sommerferien, da DJ, med næstformand Tine Johansen i spidsen, ønsker tid til at lave en ordentlig aftale.

Flemming Leitorp

Flemming Leitorp Tine Johansen 2015_15

Tine Johansen gik til forhandlingsbordet om praktikantaftalen med en forventning om virkelig ”at flytte noget”. Trivselsundersøgelse, foretaget af DJ blandt mediestuderende for nylig, viser, at journalistpraktikanter oplever et stort produktions pres i praktikperioden – og DJ ønsker blandt andet derfor at skrue op for læringen, sikre tid til ordentlig vejledning og fritage praktikanterne fra den daglige produktion i en mere omfattende grad.

DR, TV2, Regionerne og DMA har forsøgt at lave en fælles praktikaftale med udgangspunkt i ovennævnte krav, men er gået fra forhandlingsbordet uden at blive enige.

”Vi har besluttet at udskyde forhandlingerne om praktikantaftalen til august, med forventet afslutning i september, fordi vi i DJ synes, vi stadig har noget at tale om”, siger Tine Johansen.

Det betyder, at praktikantlønnen afstår fra en stigning i 2017, men reguleres i 2018 og 2019 med henholdsvis 1,7 procent – hvilket vil sige en samlet ramme på 3,4 procent.

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.